tirsdag den 26. august 2014

tænkeboks


Jeg er ikke så meget på min blog fortiden, og ærligt, jeg er heller ikke ret meget i haven.
der er en grund til det, en grund jeg aldrig troede jeg skulle få. 
Jeg har ikke lyst.

Jeg har altid set vores have som en samlingssted for alle, børn, voksne, dyr. Et sted hvor der var plads til alle, og hvor vi kunne være sammen eller for os selv. Et dynamisk og positivt sted.

Børnene var selv med til at bestemme hvilke ting de gerne ville have i haven, som sansegyngen, legetårnet, rutchebanen, sandkassen med balancegangs stubbe som kant, gangsystemet til at cykle på med vendeplads( terrasser) i hver ende, bålplads, gemmesteder og at der skulle være adgang til det vilde skovstykke bagerst. Det var en hyggelig og sjov process.
legetånet med hule under, klartegreb og rutchebane.

men:

Før sommerferien fik vi besøg af en sygeplejeske og en læge fra Kolding børnepsykologiske afdeling fordi vores ene søn har problemer med koncentrationen i skolen.
Vi bad om aktindsigt i deres undersøgelser og fik papirene for et stykke tid siden, og der beskriver de haven som en blomsterhave, uden plads til børn eller leg, og der bliver observeret digitalis i den.

Jeg har ikke kunne hygge mig i haven siden, og det gør mig ked af det, for vi har haft så mange positive oplevelser der.

Det værste af det hele er, jeg ved de kun var i forhaven, som stort set ikke er blomster, men mest en lille  græsplæne og bærbuske og træer samt grøntsagsbede, bede som børnene forøvrigt selv er med til at passe og høste når de har lyst. Hønsene er også i forhaven, drivhuset, cykler, go.kart osv. er placeret der og bålpladsen samt den ene terrasse.
Legetårn, sandkasse, almindelig,baby og  sansegynge, osv. er i baghaven, længst væk fra bilerne. I den baghave de ikke gad se fordi det styrt regnede. Jeg tror dog ikke det ville have gjort nogen forskel på deres syn på haven.

grøntsagshaven, med blomster 

De så ikke alle de hyggelige spiselige ting, de modne jordbær der lyste rødt, den sprøde salat og de blomstrende kartofler (som forøvrigt er lige så giftig som digitalisen) de så kun digitalis planten, som ikke står sammen med de spiselige ting.

Det mest "komiske" er at de højst sandsynligt har en liguster hæk derhjemme, hvis bær er næsten lige så giftige som digitalis og indbyder en helt del mere til spisning.

Der er massere af giftige stauder som folk ikke aner er det. eksempeltvist dansk ingefær, ridderspore, blåregn osv. men hvad man ikke ved har man ikke ondt af.
Jeg ved og kan faktisk genkende de fleste af dem, og underviser mine børn så de kan genkende dem, men næh nej.. hun kunne genkende digitalis! " flot!! "
Hun skulle have taget min to-årige med ud og vise hende planten. så ville hun havde fået" finnnn.. farlig!" at vide og ikke have fået hende til at røre den, men det gjorde hun ikke, hun skrev en rapport!

Hund, kat, fisk og høns er en elsket del af familien.

Jeg kan ikke ryste følelsen af mig når jeg går ude i min meget offentligt liggende have, at folk ikke ser et hyggeligt blomstrende sted, men istedet ser: "dårlig mor, dårlig mor, dårlig mor, dårlig mor"  der stjæler alt pladsen til blomster.

I børnevenlige haver er der tilsyneladende bare en stor plæne til fodbold (min børn kan ikke lide at spille fodbold, de kan bedre lide basket, så hvis jeg skulle lave noget for dem skulle jeg asfaltere det hele, men jeg har på fornemmelsen det ville blive set lige så misbilligende på som blomster).
Legestederne er ikke integreret imellem blomster og bede i det børnevenlige sted.
Børne venlige haver kan tilsyneladende ikke være blomstrende, ikke være smukke.

Alle fem børn kan være på sansegyngen når de kommer hinanden ved.

Så hvad gør man.? vælter man det hele, fjerne grøntsagsbede, og blomster og sår græs overalt og smækker en kæmpe trampolin op? 
Eller kan jeg overbevise mig selv om, at de fleste mennesker bruger øjnene, ser børnenes glæde og ved de elsker den have lige så højt, som deres mor plejede at elske at arbejde i den ? 

Jeg ved det ikke, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, så græsset det gror, og snerlerne breder sig.

Jeg er tudefærdig over at folk tror at børn ikke kan være i en have med blomster. 
 Istedet for at skrive om gule og lilla toner i krukkerne, kunne ham Dalby så ikke tage at skrive om det? Om smukke eller blomstrende haver, hvor der også er plads til leg? så ville han gøre en god gerning. Han er den eneste i Danmark der har en chance for at nå ud til folk, der ikke kan se forskel på jordbærplanter, kartofler og to årige stauder. 

Kærlig hilsen
 Marianne



22 kommentarer:

  1. Kjære deg! Jeg tror dette er første møte med din blogg, og dette gjør meg svært bedrøvet! Jeg synes det virker som om hagen din er perfekt for barn. Jeg tror at alle som driver med hage og som har barn lærer barna om spiselige og giftige planter. At det er skrevet en slik rapport synes jeg du skal gjøre noe med. Du bør sende en skriftlig klage, for å få ordnet opp i dette. Udugelige personer finnes innenfor alle yrkesgrupper, og det må være mulig å få fram sin egen versjon. Lykke til, så håper jeg virkelig du får hagegleden tilbake!
    Vennlig hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, jeg skal prøve at finde glæaden, forhåbentligt kommer den snart igen :)
      med resten.. tror jeg jeg må starte med at falde til ro..

      kh
      Marianne

      Slet
  2. Kæreste Marianne
    Ingen have er bedre egnet til børn, end den du har lavet, det er jeg sikker på. Du har netop til trods for, at du allerhelst vil have blomster i det hele, ja så har du lavet alt muligt til dine børn. Jeg har ikke kun bemærket det, fordi du har skrevet det i dette indlæg, nej hvert eneste af dine indlæg viser, at du gør alt for dine børn i den have, og de elsker det, og de har lært haven at kende på den helt rigtige måde.
    Indtag din have igen sammen med dine børn, det er kun der, du kan blive glad. Jeg forstår godt, at du er blevet ked af det, men du må op på hesten igen og videre. Børnene har ingen glæde af en mor, som er ked af det, så bliver de også kede af det.
    Og så må jeg give Anne Kristin ret, du skal ikke finde dig i sådan en rapport, det er de færreste mødre, som har lige så meget styr på børn og have, som du har.
    Hvad f----- skulle de også i din have, de kan blande sig udenom kan de. Så af sted med en skriftlig klage, vis dem at du har styr på både have og børn, for det har du.
    Stort knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. ærligt.. jeg tror hjemmebesøget var mere for at finde fejl og mangler end for barnets skyld....
      du har ret, en ked af det mor påvirker hele familien alt for meget..

      KH
      Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne

    Sikken en omgang du har været igennem.

    Jeg har samme syn som dig omkring giftige planter, i DK har jeg digitalis og stormhat og i Sverige har jeg Tibast -Daphne mezereum- som er noget af det giftigeste. Og alle besøgende børn får et (spændende) kursus.
    Håber ikke at resten af disse "eksperters" skriverier har samme ufaglige udtryk.

    På det havemæssige plan er det vigtigt at sådan et par have-ignoranter ikke skal have lov at bestemme over dit humør og lyst til netop haven!

    Der findes indimellem psykiatere der er forstandige indenfor deres felt, og du må ikke lade denne fejltagelse skygge for den potentielle mulighed at andet de siger måske kan hjælpe din søn, for det er vel målet!?

    For dem og selvfølgelig for dig.

    Så op på hesten igen og ha en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er ved at få en anden mening, men jeg tror ikke det hjælper...
      pas godt på dig :)

      KH
      Marianne

      Slet
  4. Hmm...

    Jeg tror det er et tilfælde af ikke at kunne se skoven for bare træer - Din have er i hvert fald meget Alba venlig med masser af steder hun kan udforske og masser af ting hun kan plukke at spise... Og steder hun kan udfolde sig fysisk...

    Jeg ville måske lige tage det op med dem hvis det var muligt, for der er absolut også plads til børnene i din have, selv om der måske ikke er plads til at spille fodbold (seriøst - I bor lige ved siden af en fodboldbane, havde ungerne den slags lyster skulle de nok finde ud af at få dem styret...)

    SvarSlet
    Svar
    1. åhh søster min.. jeg kan godt fortælle dig om det når vi ses..
      Knus
      Marianne

      Slet
  5. Jeg bliver så vred, når jeg læser dette indlæg!!
    Der findes desværre fagpersoner som ikke ser, lytter og mærker, som ikke kan sætte sig ind i en hverdag, som er anderledes end deres egen, eller de kasser de nu engang vil have proppet mennesker ned i, fordi det er de redskaber de har, og ikke kan se ud over dem.
    Du og din familie har en have i alle elsker og værdsætter på hver jeres måde, de forstår det ikke - ser kun et forudindtaget billede (tror jeg). Deres manglende forståelse og indsigt sårer naturligvis dybt, fordi det rammer ned i noget, som har stor betydning for dig/jer.
    Din beskrivelse af jeres måde at bruge haven på virker så godt og så rigtigt set med mine øjne :-) Dine børn lærer at bruge uderummet, der er plads til leg, dyr, grøntsagsdyrkning og de lærer nogt om planter både de spiselige, og dem der bestemt ikke er det. Det kan kun være godt!!! Børn holder bestemt også af skønne blomster, hvis der er plads til at være barn mellem alle blomsterne.
    Er du ikke pædagogstuderende...........så må du vide, det ikke er helt galt, det du har gang i.
    Jeg har selv en baggrund som pædagog, og har gennem årene mødt forskellige faggrupper/samarbejdspartnere i arbejdsmæssig sammenhæng, mange er heldigvis dygtige og kompetente, men der har desværre også været nogen imellem, som gjorde mere skade end gavn, fordi de ville have mennesker til at være ens, fordi de ikke så hele mennesker og fordi de manglede empati. Det kan godt lade sig gøre, at sige/skrive det der skal siges/skrives, uden at trampe på de mennesker det omhandler!!

    Jeg håber virkelig du kan finde din haveglæde frem igen til glæde for både dig og dine børn. Jeg kan godt forstå du er ked af det og for en stund har mistet haveglæden, men lad dig ikke slå ud af mennesker, som ikke forstår...........de ville jo ikke engang se hele haven bare fordi det regnede, det siger da en hel del om dem.........., og hvordan kan man så tage deres konklusion på det punkt alvorligt. Håber i den grad de havde mere styr på de andre ting, de skulle lave en vurdering ud fra, så din søn kan få den hjælp, der er bedst for ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er udannet natur og teknik, biologi og geografilærer. i år skal der skrives bacholor og jeg læser musik.

      ja, det er overens stemmende med naturfags pædagogikken, men det er de jo ikke uddannet i, og min og min mands uddannelse har tilsyneladende ingen relavans, for vi er jo bare forældrene ( han er også lærer med dansk, matematik, samfundsfag og historie som linjefag... sjovt vi har haft didaktikken samlet i næsten alle skolefag ikke ?, men vi ved intet...)

      og nej ikke specielt sagligt.. det lugter af heksejagt. og deres overordnede som giver diagnoser osv. tager dem meget alvorligt. det er næsten umuligt at trænge igennem.

      KH
      Marianne

      Slet
  6. Hold op for en mavepuster! Jeg er meget enig med Vivi i det, hun skriver, og håber, I snarest får kontakt med nogle kvalificerede mennesker, så der kan blive taget hånd om din søns problem. Når det sker, vil du nok til sidst kunne trække på skuldrene af de idioter, der har invaderet jeres privatsfære på groveste vis.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er desværre ikke sikker på at andres meninger har nogen relevans.. suk

      KH
      Marianne

      Slet
  7. Hej Marianne,

    Vil bare sige at jeg også er helt enig med både Vivi og Lisbeth. Du må absolut ikke lade dette afholde dig fra at være i din have. Haven skal jo gerne være et sted hvor man glæder sig over at være, og den psykolog har da ikke meget forstand på noget. Jeg synes også du skulle klage over sådan en rapport. Din have er alletiders til børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. ved slet ikke hvorfor de kiggede på haven.. hvad skal børn i lejligheder så gøre ? .. det hele er en bizar pseudo oplevelse...
      KH
      Marianne

      Slet
  8. Hej Marianne
    Tænk sig her gik jeg og troede at læger og sygeplejersker er kompetente mennesker (hvilket de fleste også er) men her er da et par der i den grad der har tabt sutten. Jovist er digitalis giftige men der lurer jo mange farer derude i samfundet. Vi lærer jo også børnene at begå sig i trafikken hvilket efter min mening er meget farligere end digitalis. Du må kunne klage over den rapport for den givet da ingen mening og den giver da ikke dig og dine den hjælp I har behov for. Jeg forstår godt at du er ked af den behandling I har fået men jeg håber så inderligt at du og din familie får den hjælp I har brug for og at du får haveglæden tilbage for haven giver i den grad både mening og ro til både børn og voksne og det skal et par tåber da ikke komme og lave om på.
    Kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er også rystet.. jeg er bare ikke sikker på jeg kan gøre ret meget. tak for de søde ord.
      KH
      Marianne

      Slet
  9. Hej Marianne
    Jeg bliver lige så harm som de andre og jeg håber du/I kan finde overskuddet til at tage det op med nogen, enten direkte eller med skolen, praktiserende læge eller andre tæt på jer.
    Du skriver Claus Dalby, han har skrevet en børne-havebog, den er vist udsolgt, men biblioteket kan nok skaffe den. Kig evt også her http://www.havenyt.dk/artikler/inspiration/boeger/688.html - her tror jeg på at du kan finde en bekræftelse af at din, jeres, have er god for jeres børn.
    Kh Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Anne Mette
      tak for det gode link .. jeg tror på haven er god for børnene.. jeg er ikke sikker på systemet var til deres fordel i det her tilfælde.. men jeg ved ikke hvad man skal gøre ved det.
      KH
      Marianne

      Slet
  10. Søde Marianne, hvor er det hele uretfærdigt. Jeg er helt enig med de andre og kan knapt formulere noget tilføjende, men jeg håber at du hurtigt fatter mod og selvtillid og kommer ud i haven igen sammen med dine søde børn. Ingen kan vist være i tvivl om at du har stor fokus på at haven er til alles gavn og fornøjelse. Ja, og skriv så en klage.... hvis du har kræfterne.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. tak for de gode ønsker. det er rart at andre også ser på haven som jeg.
      KH
      Marianne

      Slet
  11. Hej Marianne, sikke noget værre noget, du skal ikke lade dig kue! Overvej om du har overskud til at tage fat i pressen og den vej køre den rundt, om det rimelige i den behandling i har fået fra det offentlige. Giv dem agtindsigt og få dem til at vende problemstillingen, det får nogen gange politikerne op af stolen, når de hører noget så uhensigtmæssigt. Få din læge til at henvise til anden børnepsykologisk afd, der er frit sygehusvalg eller et andet psykologisk team. IKKE give op, bliv vred og kæmp!!! Hvis det skulle gå efter det du skriver, så tror jeg man kan skrive "dårlige" forældre på rigtige mange velfungerende familier. Ud i din have, saml kræfter og KÆMP!!! Kun på den måde hjælper du først og fremmest dig selv, derefter er der så overskud til at hjælpe dit barn :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. tak Margit :) det var opmuntrende ord.
      KH
      Marianne

      Slet