søndag den 11. februar 2018

Der er lidt liv, selvom det er vinter.

Der er egentligt ikke ret mange af mine Helleborous der blomstre, men et par stykker griner vinteren ind i ansigtet og siger " pyt med dig, jeg blomstre altså nu"



De dobbelte vintergækker kigger frem


De enkelte blomstre


Nu blomstre de små cyclamen jeg købte som bitte små spireplanter på et blomstermarkede for 3 år siden allesammen ( nogle få tyvstartede med en enkelt blomst i efteråret) 







De er virkeligt søde, men de ser nærmest døde ud i frostvejr. Når det så tør, kvikker de op.. mystisk, ret sejlivet plante. 
De står under en opstammet Thuja. Jorden er tør og nok også lidt sur efterhånden, men jeg syntes det ser ud som om de trives. De må meget gerne så sig, så de fylder hele bedet :) 

Kærlig hilsen 
Marianne

8 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Godt at se, at der er liv hos dig endnu og godt med liv i haven. Cyklamen er så fine, så ja de må gerne så sig, især løvet er rigtig fint.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jeg r her, men min computer er i stykker.. jeg skulle lige finde en løsning :)
      Kh
      Marianne

      Slet
  2. Ja, der er begyndt at komme liv derude. Her er vintergækkerne ikke sprunget ud, men de står på spring.
    Cyklamen er så fine og har de det som de gerne vil, skal de nok sprede sig.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Jeg håber de kan lide voksestedet så :) for de er så fine .
      Kh
      Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne

    Ja det må man sige - og nu hvor nattefrosten også klinger af bliver der tryk på derude.
    Helt flot med dine Helleborus - man siger jo de skal blomstre til påsken, så det klarer dine jo flot!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten

      I lige måde da, en rigtig god uge til dig :)
      Kh
      Marianne

      Slet
  4. Hej.
    ja alle planter som trodser sne og kulde er vidunderlige og især juleroser/
    påskeklokker. Kan lægge hen af jorden efter frost men så snart solen skinner rejser de hovedet igen.

    Hilsen Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente

      Jeg kan kun være enig .. de er en konstant påmindelse om at livet kan klares og bør leves :)
      Kh
      Marianne

      Slet