søndag den 5. maj 2013

Tulipaner

Der er flere og flere Tulipaner der springer ud i haven og mange der er lige på spring, og til ære for min mor, som elsker gule Tulipaner. Starter vi med en total klassiker, gul Appeldorn. Tulipanen der er ukuelig, som gror og blomstre og kommer igen, selv i krukker.




Der er også en rød og gul sag, som kun har vist en blomst i år, den er altså ikke spor holdbar


En lille gul krøllet sag fra svigerfar kassen

Angelique står i stor knop, som er meget smuk.


og så alt muligt blandet :)









Der er flere tulipaner på vej i haven endnu... jeg elsker tulipaner, så det kan godt udvikle sig til billede spam :)

Så tilsidst lige en narcis som jeg opdagede er sprunget ud idag, mine smukke, men alt for få Pinseliljer, der dufter sødt og dejligt, og ser uimodståelige ud.



kærlig hilsen 
Marianne









Torvet, græsslåning og ....En tur til tyskland

Torvedag er altid spændende, ihvertfald her om sommeren, for der kommer nogle spændende blomster ind imellem.  I dag faldt jeg for nogle krydderurter:
alm. fransk estragon, en stevia plante, som jeg ikke før har haft, men den smager meget sødt, en  citron verbena, den skulle kunne blive til en hel busk, og skal overvintres frostfrit.  Tilsidst en bronzefennikel som forhåbentligt vokser sig stor og fin, den er lidt sølle nu. 
Nu skal de så have deres sted i haven.


 Jeg ved sommeren er på vej, når jeg har grønne fodsåler. Det sker næsten altid når det bare er lidt varmt.  Væk er strømperne og på med mine grimme clogs, på et eller andet tidspunkt  glemmer jeg de clogs et sted i haven, og jeg får grønne fødder. Det kan være meget meget værre, ind  imellem er jeg nødt til at bruge en skurebørste på fødderne under havehanen,  for at kunne få lov at komme ind i huset igen :) 
Det er selvfølgeligt en frygtelig uvane, men jeg elsker kontakten med jorden og græsset.

Græsplænen ser forøvrigt skrækkelig ud, med store døde pletter.. jeg overvejer at fræse den op og starte forfra evt. med rullegræs, den er meget lille, så det er ikke den store investering og børnene kan lege på den før. 




 Ja jeg endte alligevel med at komme til Tyskland  med min søster, vi blev enige om at så var det overstået.  Vi skal holde fest for min store søn på Lørdag, så det er rart at få noget på huskelisten af vejen :)  I Fleggård har de sommerblomster og jeg kom til at tage nogle forglemmigej, ranunkel, vårfloks og nogle blå gladiolus, samt mørkerøde lilje knolde med hjem... ups :) Det er selvfølgeligt til at pynte op ved ved døren til fest lokalet... tror jeg nok..... måske.... 


Blitz billeder af blomster gør dem ikke retfærdighed, men det var helt mørk da vi kom hjem, så nu blev  det sådan.
 Jeg håber i har nydt solen.

 kærlig hilsen 
Marianne

lørdag den 4. maj 2013

Altså jeg kan godt lide Iris og det er ikke kun fordi jeg fik...

 Et link til den her side: http://elviloselliris.mono.net/  med massere af fristende Iris, og så kom jeg til at tænke på hvilke Iris jeg egentligt  MÅSKE  har. Alle seberica og Germanica typer burde være kommet med herned i den nye have, men jeg ved nogen er gået til, sidst sikkert min Ma mie, som ellers er ret skøn på en sart, enkelt måde. 

Først lige nogle af dem der ikke er med herned, det er sådan nogle knold halløjsaer. Dem med mange farver holdt kun et år. Jeg kan ellers rigtigt godt lide den mørke.



Så er der selvfølgeligt den mørke Germanica  jeg har vist før.


og mine to Sebirica


Den på det nederste kommer fra min brors have og de har sagt jeg godt må få lidt flere, meget dejligt :)

Så har jeg købt tre mere, men de er ynkeligt små og jeg tror ikke de står godt.


Blue Moon....Den er jeg slet ikke sikker på kommer... men teoretisk set skulle den stå der omkring.



Denne her ved jeg ikke rigtigt hvad hedder, men de stribede blade er sjove og blomsterne skulle være lilla. Den fik jeg sidste år.

Jeg overvejer om mine seberica har det for tørt her i haven og om man skulle prøve at grave en slags barriere ned en tyve cm under jorden under planterne så vandet ikke kunne slippe så nemt væk ? De delte sig meget hurtigere i den gamle have. her kæmper de for livet.


En lille ny dværgiris jeg har købt i år, jeg håber den blomstre i år, blomster er så meget bedre end billeder. den hedder velvet ... og noget mere,.. tror lige jeg skal have det skrevet ned.

Og så er der de germanica jeg skulle have flyttet med, men hvor jeg ved nogen er gået til. Der i blandt Ma mie  som ses herunder.


 Nogle af irisne er fra billeder i vase, fordi jeg havde klippet dem ned da, de skulle pottes op under flytningen, normalt klipper jeg dem ikke til vaser.
Jeg ved ikke hvad mange af dem hedder, fordi jeg har fået dem fra folks haver, eller mistet navnet





Provencal


Jeg kan ikke huske hvad den hedder, men den er en sød lille en.



Stich in Time, som ser ynkeligt ud i år. men som blomstrede sidste år. Ingen af de andre blomstrede, De kunne ikke lide flytningen og opbevaring i potter i et år, det er helt sikkert. 


og endnu en jeg har fået fra en have som jeg ikke ved hvad hedder.

Desuden har jeg sådan en lille mystisk en, som kun bliver så høj som en finger, som jeg tror har klaret den, men jeg venter spændt, den viser sig altid sent. den er så lille bitte mini mini, at man næsten glemmer den.

Kommer lige i tanke om min søster egentligt sagde jeg godt måtte få noget af hendes black dragon, måske jeg skulle besøge hende snart :)

Så... nu er jeg færdig med at snakke om Iris... indtil næsten gang jeg drømmer mig væk i prinsesse blomster :)

kærlig hilsen 
Marianne






fredag den 3. maj 2013

Solen skinner så meget .....

At jeg ikke kan se billederne når jeg tager dem, de har vist allesammen fået et let sløret udtryk. Jeg undskylder og ønsker mig igen noget andet end tlf. at fotografere med, og hvem ved, måske ligger der en dag et spejlreflekskamera, jeg kan lære at bruge, under juletræet ?
Heldigvist er der langt til jul, det er forår og blomsterne kommer endeligt op.

Der er gået et eller andet galt på min blog, for jeg kan ikke besvare nogle kommentarer jeg fik idag til sidste post. Computeren siger siden ikke findes.  Jeg er vældig glad for kommentarer, så prøv endeligt igen, :)

idag fandt jeg jo simpelthen en sensation for mig, vibeæg der rent faktisk var kommet op! Jeg har troligt sat dem hvert år, siden jeg fik have, og de kommer aldrig, men i år er de her, og jeg nyder det :)


Min Geranium Elisabeth Ann's blade er endeligt så store at den ikke er ved at blive luget væk, fordi man ikke ligger mærke til dem. Det er en dejlig geranium, med smukke lilla blomster der holder længe, men det bedste er det mørke løv. Jeg syntes blade er mindst lige så vigtigt som blomsterne på en plante.


Idag kan man tydeligt se den lille hvide blomst, er den dejligste lille hvide mini tulipan.


Jeg ved jeg kender de her spire, men jeg kan ikke huske hvad det er, så de får lov at stå indtil jeg kan se det. Jeg har en del blomster som akeleje, digitalis, valmuer og jernurt der sår sig ( og desværre også ukrudt), så jeg er altid forsigtig med at bare hakke løs på alt jeg ser.  


Mine hvide Tulipaner er sprunget ud idag, så skønne


En sød dobbelt narcis er dukket op imellem pinseliljerne, som står med knopper nu.


  Denne lyserøde tulipan er dejlig, med hovedet var dobbelt så stort sidste år. Jeg fik dem ikke gravet op og tørret som jeg plejer ,fordi jeg var højgravid, og det er gået ud over mængden og størrelsen. Der skal klart sættes flere nye i efteråret.



Min lille Rhodedendron sprang ud idag. Den hedder Moerheim

Desværre har jeg fundet de første små skvadderkål, snerle og padderokke skud ude i haven, så nu er kampen igang igen! De skal dø! Det er trist lilje og blad lusene ikke gider spise dem. Det ville ellers have været dejligt.

Så har jeg aflyst en tur til Tyskland imorgen, Jeg vil en tur på torvet og i haven istedet.

 Hav en rigtig dejlig dag :)

 kærlig hilsen 
Marianne

sol, blomster og pist væk borte.


Jeg ikke fik meget tid i haven idag.  Fik kun plantet nogle røde og hvide liljeløg fra Netto ( sat ned til fem kr. det er da rørende billigt). De skriver ikke hvad det er for nogle liljer, kun Asiatic red eller Asiatic white. Håber de kan lide surbund, for de røg i surbundsbedet. Jeg har en plan om at fylde det med røde, hvide og orange liljer. Ikke at jeg ikke kan lide blåbær, primula og små rhodedendron, de er bare ret sæsonblomstrende, og liljerne kommer efter primula og rhodedendronerne, og før de modne blåbær, og såvidt jeg fik at vide har mange ikke spor imod surbund.



Det ser ud til jeg har mistet nogle iris i år. Jeg ved ikke med den ene, for rødderne ser egentligt ok ud, men ingen faner overhovedet, på de underlige små ting. Jeg købte den sidste år, så det er dens første vinter her, så måske skal den være sådan ?

Den anden er helt sikker død.. suk.. farvel smukke Blomst. Ma mie, du er helt bestemt savnet.

Jeg gik også lige en rundte og så lidt på det hele, pillede lidt ukrudt og besluttede mig for at nu kunne det være nok med den græsplæne. Der er mange vintergækker i den, så jeg plejer at vente med at slå, men det er ikke til at holde ud at se på mere. Imorgen sker det, der skal den slåes.


Min kamelia, de tynde knopper folder sig langsomt ud til blade, de tykke korte bliver tykkere.. hvad mon den bliver til ?






Andre gule anemoner har en smuk lysegul farve, mine ligner smørblomster. Jeg ved ikke helt hvad jeg syntes om det.


Den mest trofaste tulipan.. og jeg aner ikke hvad den hedder, men den kommer år efter år, med sin orange glød


De tre kugleprimulaer er købt i samme bakke, og havde fuldstændigt samme farve på det 
 tidspunk. Nu står de med en halv meter imellem hinanden og har skiftet farve. Forunderligt.


Min mors dværgfersken står også midt i græsplænen i begyndende blomstren, blomsterne er nu temmeligt smukke på det minitræ. og der kan komme overraskende mange ferskner.


Det var min næstældstes fødselsdag idag, og han må bestemt have været sød i år, med det smukke solskin vi havde i Fredericia idag. 


Nu må der bare godt komme lidt vand, for jorden er faktisk ret tør derude.

Kærlig hilsen
Marianne


onsdag den 1. maj 2013

hvad er nu det for noget ?

Jeg burde virkeligt have haft skrevet ned hvilke løg jeg satte der midt i Januar. For nu er der kommet noget op jeg først troede var en lille tulipan, og hvem ved, måske er det en tulipan ? 
Bladene ligner, men den er så lille bitte og har flere hoveder på samme stilk ... underligt...



Men også ret sjovt, sådan en " hov hvad er det?" på den gode måde oplevelse, er da helt fantatisk i min egen have. Normalt er det i andre menneskers haver jeg går små drømmende rundt pga. alt det nye og smukke jeg ser. 

Udover at se på sjove planter jeg ikke ved hvad er idag, har jeg også sået nogle planter og priklet andre som artiskokkerne om.
Jeg kan jo godt se på andre blogs, at jeg er håbløst bagefter, men det var så koldt og mørkt før, at jeg tænkte de sommerblomster de kan vente lidt længere. Det er nok godt det samme, for blæsten fik blæst mit drivhus bagende fra hinanden. Det kan godt laves tror jeg, men det havde da have været trist, hvis det havde været fyldt at små spirende smuksakker.


 Så skete det der lidt vilde... min mand sagde" hvis du kan finde et andet der passer til soklen, så må vi jo se på at få sparet sammen til et nyt"  så nu er mit hovede jo fuld af nyt drivhustanker. Det bliver jo ikke større end det nuværende, men måske lidt mere dejligt. Engang, ....hvis jeg kan finde et i målet.

Så fik Jonathan, min yngste søn en trillebør. 
Han tiggede om en hele sidste år, men jeg fandt ikke lige en jeg syntes passede til hans højde. De fleste børnetrillebører er fjollede små, som om der skal kravles rundt med dem. Den her passer, så nu kan han godt komme med ud og hjælpe mor .


Jeg har købt en kasse tet'a te han kan plante, så har han noget at give sig til :)


Pas rigtigt godt på jer.

Kærlig Hilsen
Marianne

Forresten er firkanten her størrelsen på EU's nye forbedrede dyrevenlige burhønsebure.

Endnu en grund til høns i haven.....

(Billedet er lånt fra næsby hønseri's facebookside.)