søndag den 11. maj 2014

regn og indkøb fra plantemarked.

Det regner idag, temmelig meget faktisk. Jeg kan se planterne strækker sig op imod lyset, friske og sprøde af vandspændthed.

Jeg satser på vi bor i et varmt område af landet og har sat en del af mine dahlia ud på udendørskældertrappen. De er noget skvattede af for lang tid indendørs, sådan alt for fine og for sprøde i det. Jeg tror det bliver godt.  

Dem der ikke er kommet ud endnu, kommer det efterhånden som de når en vis størrelse. De skal være store nok til sneglene ikke nødvendigtvist spiser dem i første bid. 

Ramsløgene er på sit højeste blomstermæssigt nu, det er en dejlig plante. Mums.
De gror fint langs med hækken og under ribsbusken.


Lidt selvsået henne under stikkelsbærkiwien, rød mælde og hornvioler.  
Det er da ren glæde, men jeg tror lige der skal tyndes lidt ud og flyttes rundt. 

Der er også kommet kæmpe mængder af de valmuer jeg har smidt rundt omkring, så der skal også lige flyttes lidt rundt. 


Kobjælder har de sjoveste frøstande.


Skiltet fra et af mine indkøb på markedet, en spuria iris (hvis jeg ikke tager helt fejl)
Den glæder jeg mig til at se i haven, jeg skal bare lige finde en god plads :)
Den skulle dufte af blommer, det må da være dejligt, men jeg oplever det næppe i år :) lige nu ligner den en stor tot, lidt hærget, græs.


 Jeg købte også en Trillium, min første.
 Den er vist bare en helt almindelig hvid en, men jeg kan godt lide den.


Der kom også et par digitalis, et par hvide akelejer (som manglede vand) en enkelt porcelænsprimula, som Jeg ikke ved hvad farve har, men kun kostede en femmer samt to frøplanter af helleborous orientalis med hjem. De er ret store, så jeg regner med de kommer til at blomstre næste år, meget spændende. Damen sagde hun havde alt fra hvide til næsten sorte og også dobbelte, så det skal nok blive sjovt at vente på. 



Jeg mødte Laleh fra bloggen blomsterland, som var rigtig sød.
 Vi byttede nogle blomster, så jeg fik  gule dagliljer, som jeg ved specielt min mor vil blive glad for, samt en dejlig masse hasselurt, en lille skønhedsøje som Erling bliver glad for at se og en lille bispehue, en anden plante jeg ikke har haft før, meget spændende :)




Det er jo mors dag idag, og jeg glæder mig over min mor som jo er en daglig glæde og hjælp for min lille familie på 7 personer.  Vi ser hende dog ikke meget idag, for hun har syv børn, og de andre har været sammen med hende idag, men i de glimt vi får, ser hun vældig glad ud og det er godt.

 Jeg selv har fået en kasse fuld af ting børnene syntes jeg må kunne lide og en masse knus, De kender mig, alle mine ynglings fristelser, Blomster, chokoladekage, marcipanbrød, ærter, hindbær og chokolademilkshake. jojo .....


Så blomsterne måtte i vaser og står nu og pynter på køkkenbordet. 


Jeg håber du har en dejlig regnvejrsdag her i lille Danmark, der er meget at være glad for :)

 Kærlig hilsen 

Marianne





lørdag den 10. maj 2014

iris knopper, rhodo, hemerocallis, Phlox


Iris knopper er nogle gange rigtigt fine, jeg er meget fascineret af farvespillet på denne her. 



Den ene af de pink vår phlox jeg købte sidste år, går helt amok i blomster, den kan da vist lide sin vokseplads :) 
Det er en god ting, for min mor elsker store blomster med "Kaapoooowwww"! effekt. Disse er nu små, men når der er SÅ mange gælder det næsten som en stor.

Jeg kan godt lide når jeg har fået sat planterne et godt sted, men jeg må indrømme jeg syntes det er meget meget pink.


De jordbær stiklinger jeg lavede sidste år står nu i blomst, jeg håber vi får lidt af dem, og de ikke bliver sneglespist hele bundtet.

Blomsten er forøvrigt yndig.



Den første blomsterstængel har vist sig i en af dagliljerne, (denne hedder Fulva, og er min tidligste)
 Hemerocallis, er ikke en rigtig lilje, folk kalder dem bare sådan fordi hver blomst kun holder en dag, og ligner liljeblomster.

Dagliljer er faktisk spiselige, men det er liljer bestemt ikke. 
Hemerocallis er altså en god plante at bruge omkring køkkenhaven, hvis man gerne vil have lidt blomster der, men ikke vil have børnene kan komme til at  plukke noget som er giftigt.


Til sidst lige billeder af mini rododendron som blomstre i haven. 


Nu skal jeg til plante marked ned på Fredericia bymuseeum, der er marked fra 10-13. 

Du må have en rigtig dejlig dag :)
 Kærlig hilsen 
Marianne





torsdag den 8. maj 2014

blog rod

I må undskylde hvis i bliver forvirrede over min blog fortiden.. men jeg leger lidt med dens udseende.. feedback modtages gerne.. som for eksempel,: jeg får hovedpine af at se på den.  :)

Jeg kan desværre ikke gøre meget ved det blinkende Eiffeltårn.. det er bloglovings skyld.



Jeg kom forbi denne brændestak der ligger på en byggegrund til salg i nærheden af min søns børnehave. 
Brændet er fældet i vinter, men stammerne skyder alligevel, der midt i brændestablen.
Mon de ville sætte rod hvis man plantede dem ? 
Jeg tvivler, men det ville da være sjovt, de vil i alle tilfælde gerne livet.




Pas godt på dig selv idag.

Imorgen vil jeg prøve på at tænke på alle de ting der er at være taknemmelig for her i livet, små som store.
Det gør jeg ind imellem for at huske på det, og jeg bilder mig ind det er godt for mig.

Kærlig hilsen 
Marianne



onsdag den 7. maj 2014

Snow tree og lilleput

Snow tree er en sød lille dværg iris.


Den er fremavlet af Bob Sobek og introduceret  i 1990


Det lader til han mest fremavler dagliljer nu, men i det mindste står Snow Tree og er så fin ude i min have. Meget fin med de små grønne årer på faldene.

Jeg købte den sidste år hos:
http://elviloselliris.blogspot.com.es/
Jeg venter i tilbageholdt spænding på hvad der kommer af spændende ting til salg i år :)


Snow tree er en dværg iris, så jeg ved ikke om den lille ukendte lilla jeg har så er en slags lilleput ?




Bedøm selv :)

Den er ca. på højde med en halv liter piskefløde, i fuld blomst. 
bladene er under fem cm.

kærlig hilsen 

Marianne




mandag den 5. maj 2014

Iris, Martagon, Connie broe, og alt muligt

Ruby eruption.


min egen lille Lilla og den ene af dem fra Spanien sprang ud på samme tid. 
Så ingen nåede at overhale hinanden i den lille have konkurrence.


Den lille syren blomstre i baghaven.. oh skønne duft af maj og løfter om sommer :) 


Der står jeg har sået fontænegræs på skiltet, og det er også et-kims planter.. men det ligner overhovedet ikke græs.  
Nu ved jeg så ikke om man prikler det, eller hvad man lige stiller op med det ? 
Jeg tror jeg skal enten google eller prøve mig frem. Der er jo massere af spire at lege med. Så måske dele i to dele, en der vokser op i en klump og nogle der bliver priklet..
Lisbeth har du nogen ide om det? dine fine frø har jo spiret :) ( og tak igen)


Der er så lidt nogle røde toner i bedet.


Connie Broe, min sidste geranium pheum er også sprunget ud nu.
Den har så fine blade.


Der er kommet noget underligt fnuller i toppen af mine Martagon.

Lillium martagon "var martagon" (tror jeg nok)


lillium maragon"Claude Shride"


Det ser underligt ud.. og de ser meget forskellige ud i det hele taget, den øverste har bare et mere vild blomst look.

Min fine stribede liljekonval blomstre nu, og dufter skønt. 


Haven bliver brugt og det er dejligt, for hvad er en have værd, hvis ingen ser og anvender den?


kærlig hilsen 
Marianne


lørdag den 3. maj 2014

rose, og ting der gror og springer ud..og en tanke

Father Hugo's rose står snart i blomst, den remonterer ikke, men den er lidt hyggelig.
 Mine forældre købte den sammen, så den betyder meget for mig.
 Det er sjovt som ting kan blive af betydning fordi de minder en om noget der er elsket, i dette tilfælde mine forældres kærlighed til hinanden, nu min far ikke mere er her.


Her en en fin lille knop, på den iris som jeg troede ville komme først, men hvis jeg ikke tager helt fejl, vil jeg imorgen opdage den er blevet overhalet af ikke mindre end to dværgiris fra Spanien.


Jeg kan bedst lide min rød/gule tulipan som den er nu, den gule del falmer til meget lys, og formen bliver liljeagtig.


Geranium Samobor og geranium Calligrapher blomstre begge nu på skygge bakken (som ikke er så skygget mere), de har de fineste små blomster.


Det samme gør de skønne skovmærker, duften af dem er altså noget helt specielt.


Miss bateman er sprunget ud. den er jo meget ny her i haven og jeg tror så heller ikke blomsten reflekterer den fulde skønhed.. jeg håber den kan lide at være her, så jeg kan se den i fuld flor om et par år :)
Indtil videre viser den en smuk hvid farve og yndige støvdragere.,


Porcelæns ærenspris blomstre skønt. Jeg elsker den svage blå farve og fine svævende blomsterstand.
hmm.. måske jeg skulle dele den og få flere næste år.

Jeg gik hen og plukkede de røde tulipaner efter billedet var blevet taget, hvordan kan det være de altid dukker op de underligste steder? skifter de farve eller noget?.. underligt.


De geranier jeg delte hårdest 
(du kan læse om det her:  http://www.merrymads.blogspot.dk/search?updated-max=2014-04-22T22:16:00%2B02:00&max-results=7  ) og som var klasket helt sammen, har det fint, nu skal de bare have lidt varme, og så er det fint med på at klare året igen.
Der er fin ny bladvækst.


Der står i det hel taget meget i haven på vej i potter lige nu, men det er dækket af tæpper, papkasser og andet her til aften, for jeg er bange for kong frost, selvom det indtil videre ser ud til Fredericia slipper, så better safe than sorry...



Pas rigtigt godt på dig selv, og husk din have er din , og den skal nydes som den er. 



Jeg havde en ældre dame her idag for at hente nogle af de tomatplanter jeg havde tilovers, som da syntes jeg da godt nok havde meget arbejde at få lavet, med det vildnæs af blomster hele haven var... men jeg elsker mit vildnæs og finder (undskyld på forhånd til alle derude, som har en have som er sådan og elsker den) de haver med en klump stauder, metervis af bar hakket og revet jord, og så en anden ensom blomst, lidt kedelige. meget ordentlige og velholdte, men med manglende eventyr. 
Det fik mig til at tænke på at: 

Det er godt vi er forskellige og elsker mange forskellige typer af haver, for hvor ville verden dog være kedelig uden :)

Kærlig hilsen 
Marianne

torsdag den 1. maj 2014

imponerende

Så hurtigt sådan nogle blomkålsspirer kommer op


En, to tre så var de der.

Liv er fantastisk :)

Jeg har båret samtlige Dahlia potter ind i huset..alle 60.  det bliver koldt om natten nu.

Kærlig hilsen 
Marianne