Jeg graver Dahlia og Gladioles op for tiden. 3 kasser blev det til.
Mine søstre har forbarmet sig over mig , nu hvor jeg ikke har noget drivhus, og har taget nogle af mine planter og knolde i vinterhi. Jeg er så glad for de vil hjælpe. Min ene søster får citrustræerne og oliven samt eukalyptus, passionsblomst og kamelia ud til sig, i hendes udestue.
Min anden søster har en overdækket altan, hvor knoldene får lov at bo.
Familie er nu godt at have, også når det kommer til planter.
Så må jeg se hvad jeg kan finde ud af med pelargonierne, inde i vores eget hus.
Desuden klipper jeg roserne lidt ned nu.
Ja det er rigtigt, jeg beskærer dem i efteråret. men ikke ret langt ned. Kun til midt på mit lår.
Der er to grunde til det. Den ene er at jeg skal have spredt spagnum og kompost ud i bedet og jeg kan ikke komme til for stikkende grene, og den anden er at en del af mine roser, som Claire renæssance og Cinderella samt Jaques Cartier ikke ligefrem er små søde buske. De bliver nemt 1,2 til to meter (Cindarella) på en sommer der bagerst i bedet.
Efterårsvinden er mildest talt hårde ved dem ude på min let skrånende grund. resultatet kan ses på billedet.
Vinden har pisket rundt med rosen under stormen og vredet jorden væk. Ups, det er en stor NO No, podestedet er ikke dækket.
Den slags dør roser af i vinterkulden.
Så jeg klippede den lidt ned og dækkede godt med jord. Med lidt held kan jeg også få fat på noget gran at dække med snart.
Specielt mine "blå" roser skal vinterdækkes, de er bare lidt mere kuldeskvattede end de andre.
Dem ude ved fortorvet skal også dækkes af gran og det er endog ret vigtigt, men det er ikke så meget pga. kulde, men salt.
Jeg føler mig ret bagefter, men jeg fik da ordnet noget idag.
Pas godt på jer.
Kærlig hilsen
Marianne