fredag den 16. maj 2014

Kulsukker, gødning og brummer.

Jeg har kulsukker i haven.

 Hvis man har ældre mennesker, specielt dem som har haft sin gang på diverse gården, på besøg i haven, ser de lidt vildt på den og siger: " hvorfor har du den? den fodre man jo grise med"



Der var en god grund til de brugte den til grisene tidligere, den har et højt indhold af næring og mineraler, og skulle specielt have et godt indhold af calcium.



Det betyder så at den også er god til at lave flydende gødning med.
Indholdet af næringsstoffer er størst når de ikke har nået at sætte frø, så jeg plejer at tage dem lige når den er færdig med at blomstre. For det første syntes jeg at blomsterne er smukke, og for det andet så er humlebierne vilde med dem. Så må næringsindholdet lige være det lidt lavere fordi de er igang med frøsætningen.


Planten er ligeglad med at blive klippet ned, den gror fint op igen og sætter blomster en gang mere. 

Jeg klipper plantedelene i stykker, smider den ned i en spand, hælder vand på og lader det stå et stykke tid. 
Det stinker, så vælg en beholder du kan lægge et låg over.
efter en måneds tid er det færdigt og kan sis og hældes på flaske. 

 Nyspirede planter skal have det opløst 1-20, ældre kan tåle det 1-10.

Blomstringen.. ja den nyder brumbasserne i stor stil, og de mangler mad, så det er jo kun en bonus.

Hav en rigtig dejlig bededag :)

Kærlig hilsen 
Marianne





16 kommentarer:

  1. Hej Marianne

    Det var da en god ide. Så slår du to fluer med et smæk ;-)
    Man kan også bruge brændenælder, men de er ikke så kønne at kigge på.

    Ha' en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. brændnælder er også gode, men ikke til en del grøntsagsplanter, de kan ikke lide det, der er kulsukker bedre.. til salat for eksempel :)

      KH
      Marianne

      Slet
  2. Kulsukker er en fin plante, jeg har også nogle, men det er nu mest for blomstens skyld, synes den er så fin.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. ja blomsten er rigtig sød :)
      KH
      Marianne

      Slet
  3. Jeg lavede en blanding af kulsukker og brændenælder sidste år til mine tomater, ja det stinker noget, jeg tror, jeg har noget fra sidste år endnu, det må være fælt :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. ja fælt, men godt :)

      KH
      Marianne

      Slet
  4. Så blev jeg så klog - kendte ikke noget særligt til kulsukker. Fin ide med at lave flydende gødning af den :) Dejlige billeder er humlebien, den hygger sig rigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja humlebien var vist noget nær brumbasse paradis :) den lagde slet ikke mærke til hvor tæt på jeg kom. :)
      Det er nu ikke min ide, det med gødningen jeg så Monty Don fra gardeners world gøre det engang....og jeg har på fornemmelsen det egentligt er en meget gammel ide.
      Kh
      Marianne

      Slet
  5. Jeg bruger kulsukker som grøngødning når jeg planter tomater og som flydende gødning resten af året, laver også flydende gødning af brændenælde og tang, det nyeste er at teste rabarberblade som te til bekæmpelse af skadedyr

    SvarSlet
    Svar
    1. det lyder spændende.. kommer der noget på din blog om det rabarber the ? ,,, tang må stinke endnu mere...er det bedre end de andre to ?

      KH
      Marianne

      Slet
  6. Hejsa!
    Tak for tippet, og historien bag. Jeg "dyrker" dem også her, og der kan brændenælderne ikke komme til, et vildt område på grunden, jeg ikke er nået til endnu:-)
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. det er da ikke det værste at have i et hjørne af haven.. klart bedre end så meget andet :)
      KH
      Marianne

      Slet
  7. Hej Marianne

    Tror jeg har din kulsukker i Sverige - og der er den ligeså frodig - godt tips med at bruge den som gødning!
    Synes dog blomsten er mere blå hos min...

    Ha en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skifter lidt.. den kan have lilla, lyserøde og blå blomster i samme bundt ( og jeg har jo ikke verdens bedste kamera) jeg tror jordbunden måske spiller ind, uden at have testet det. men jorden i min gamle have var mere rødlig end her, og der var den lidt mere blå.

      KH
      Marianne

      Slet
  8. Hmmm.... Hvor i min have tror du kulsukker ville være god - Jeg tænker den ville være flot på volden sammen med min staudesalvie - tror du den kan holde til at stå der?

    SvarSlet
  9. Hej Marianne,

    Er det muligt at købe frø eller nogle rødder af dine kulsukker planter ? Jeg vil nemlig gerne bruge kulsukker som gødning til min lille køkkenhave.. :)
    Mvh
    Nalika

    SvarSlet