Jeg har gået og holdt lidt øje med hvilke forårsblomster der er flest bier i og p.t. er det vårlyng, både den mørke og lyse type som er det største hit. Det summer i den grad omkring og i dem.
Det er en god bi-blomst til surbundsbedet.
Forårsblomsterne er jo i fuld gang.
Jeg ville ønske jeg vidste hvad de to tulipaner her hedder (det var en gave fra svigerfar)
De er meget trofaste, og jeg syntes, kønne sammen. Det er den slags jeg godt kunne finde på at fylde et bed med, for de skal ikke lægges om hvert år.
Der er blandet sand i jorden de står i, jeg ved ikke om det har noget med levetiden at gøre,
P.T. er min teori at en gang sand blandet i jorden omkring tulipanerne er en god ide.
Denne påskelilje er kommet igen i potten, selvom den ikke er kommet i ny jord fra sidste forår, det er god reklame for den.
Jeg har mistet skiltet til den her Sedum, men den har fine blade :) I det hele taget er skiltene forsvundet sidste år, jeg har været for slap med at holde styr på det.
Min datter vil plante hele tiden (vi har ikke plads til planterne) så jeg har sat en masse smålinger i potter sammen med hende, de kommer fint, så pigen har vel plantetække :)
Og ja, ....nogle af disse stauder er meget giftige, så vi fik en snak om det, og fik handskerne på inden vi gik igang. Det kan selv en treårig godt forstå, når man skal have fingrene i dem.
Hun sår også en masse frø, og hun høre efter, for de er fint fordelt og spire :)
Jeg er lidt glad for den her røde kløver... gad vide om man kan så flere når den blomstre :) Den hedder Trilolium repens
En del af " jeg vil plante mor" projekterne er forsøg på at formere Sankt Pauli, noget jeg ikke har gjort før, men som er overraskende nemt.
Det består basalt set af at stikke et blad i fugtig jord og vente.
De sætte blade både hvis det er et helt blad.
Kun fra stilken (ser ud til at tage længere tid, men de kommer)
Den der tager længst tid er kun er et halvt blad, men selv den har et lille bitte nyt blad på vej.
Det næste projekt er at se om man kan lave konge begonier fra afplukkede blade. De minder om Sankt Paulien når man røre ved dem.
Forresten.... hvis du skulle sidde og få lyst til at prøve at lave din egen Sankt Pauli, så husk at nogle mennesker slår ud af plantesaften.. så pas på :)
Pas rigtig godt på dig selv og nyd solen idag.
kærlig hilsen
Marianne