grønt...

Det her er grunden til jeg planter rødkål.. se lige på de blade, farver og skygger. Jeg bliver betaget hvert år, det er virkeligt smukt.

Savoykål og grønkål med røde stilke er nyt for mig, men de er nu heller ikke grimme. 

Det er ikke en staude, eller en solsikke, det er blomsten fra jordskokker.

På billedet her under er det to forskellige typer jordskokker til venstre og solsikker til højre.

Det er ret tydeligt at de er i familie med solsikker syntes jeg, både når man sammenligner blomst og blade.

Klatrebønnerne har Ninjaet afsted fra deres stativ af pæregrene og besluttet sig for at solsikkerne må være deres kaltrestativ. 

 De brogede bladbeder er en oplevelse i sig selv. jeg nænner næsten ikke at spise dem, men de smager for godt, så i aftensmaden med dem. 

Vi fik lidt regn i nat. Det dufter så dejligt ude nu og alt er vasket fri fra støv. Desværre havde jeg glemt at sætte barnevognen ind i skuret, så nu har jeg diverse baby artikler hængende til tørre inde i stuen. men pyt, det går nok.

 Hav en dejlig dag.

Kærligt hilsen 

Marianne

Vi skal igennem volden hjem når jeg henter min yngste søn ved børnehaven.

 Det er rigtigt hyggeligt. specielt når den mellemste også vil med. Det bliver næsten en skovtur.

Jeg  nyder bare at være hjemme igen og kunne koncentrere mig lidt om familien, haven og  livet i det hele taget, alt det som ikke er en del af skolen. 

Det er spændende at være igang igen, men også hårdt at skulle huske diverse pædagogiske udtryk samtidigt med man får gennemgået en fem timers lang powerpoint om vandets kredsløb.. det var ligesom lidt nemmere på folkeskole og gymnasial  niveau  :) 

Idag er der så en masse næsten ens billeder af en solsikke med landingsbane. Tilsyneladende er der kun et sted at sætte fødderne ned hvis man er en flyver, og der er kamp om pladsen.

Jeg har fået klippet stokroserne ned, min mor hjalp rigtigt meget.  Det pyntede meget.  På trods af de stadigvæk blomstrede i toppen, så var de begyndt at smide frø. Selvom jeg godt kan lide stokroser, så tror jeg godt jeg kan undvære tusindevis af frø som pisker rundt og sår sig. 

Egentligt burde jeg nok have fyldt lommerne med frø og smidt dem på byggepladser, grimme grunde og andet sjovt :) bare for at drille alt det ordentlige. 

Det kunne være mit livs nok første anarkistiske handling, men jeg er kedeligt og ordentlig, så jeg smed dem på komposten.

Pas godt på dig

 Kærlig hilsen 

Marianne

Eucomis

På plantemarkede i geografisk have for to år siden, var der en dame som stod og solgte små plastikbægre med blomster i for en femmer stykket.

Min mor syntes det var vældigt billigt og købte fem med en plante der hed Eucomis og skulle ligne en sjov paryk når den blomstrede. 

Jeg fik dem udleveret med beskeden, "den lød sjov, du skal grave den op om vinteren"

Jeg så ned og så på fem grimme hvide plastikkopper med  lillefinger små enkelte blade stikkende op ad noget meget vådt jord.

"Ehhh ? hvad er det så ? nå, hmm.." 

Jeg prøvede at plante dem, på skråningen omme bag huset og tænkte egentligt ikke mere på dem. De kunne leve eller lade være, jeg var ligeglad.

Nu er det sådan at da vi nåede til efteråret sidste år, havde jeg lige født ved kejsersnit og det eneste jeg var helt sikker på var, jeg ikke ikke skulle grave noget som helst op, og slet ikke de der ynkelige et bladede planter. 

De kunne dø, jeg var ligeglad.

Så jeg blev noget overrasket, da de efter vores temmelige kolde vinter og våde forår (som de hader, har jeg læst mig til) spirede nok så fint og er blevet væsentligt større, ja der er faktisk seks nu.

Der er dog stadigvæk ingen ananas lignende blomster.

Det store spørgsmål er nu: 

-Skal jeg grave dem op i vinter ? Måske skal jeg grave den ene gruppe op, og lade den anden stå og se hvem der klare vinteren bedst, hvis nogen af dem klare det ?

Og det aller største spørgsmål: 

-Har jeg overhovedet lyst til at have noget så tropisk udseende i min have ?

Indtil videre kan jeg konstaterer de godt kan lide meget tørre, solbeskinnede skrænter.  Og det er summen af min kolossale mængde af viden, om de små blade i plastikbægrene. Nå ja det, og at dræbersnegle gerne vil gnave i dem (ser det ud til).

Kærlig hilsen 

Marianne

sommerblomsterne

 Er næsten vulgære blomstrende lige nu, og jeg må indrømme at mit lillepigehjerte elsker hvert minut af det.

Der er et eller andet næsten eventyrland agtigt over sommerblomster når de først kommer igang. 

Både mængden af blomster, men også farten de udvikler sig i er overvældende, og jeg tager hatten af for hvor meget livet bare vil fremad og være til, hver gang jeg sår eller sætter dem. 

Jeg tager dog ikke ret tit billeder af dem på grund af den grå klods. Der skal gøres noget, men det er svært når jeg ikke må lukke af. 

Tendonstål buer  med klatreplanter er stadigvæk mit bedste bud, men forslag modtages gerne. 

Man skal kunne se ud for min mors skyld, men stadigvæk føle sig mere privat inde i haven.

      

Nu var i år jo lidt specielt fordi det nye bed skulle fyldes med noget inden irisne kom, så der er alt muligt, og det er egentligt rart at have noget man kan tage helt afslappet i forhold til ekseprimentering og farvemix.

Min plan virkede. Nedklippede nyplantede (undskyld Jan) iris er ikke det mest spændende at se på, men morgenfruerne som står en halv meter foran højbedet med irisne dækker fint for dem. 

Jeg har forøvrigt sommer asters i mixen, men indtil videre er det kun disse stråle agtige nogen der blomstre. 

Jeg har ikke rigtigt lykkes med dem før, for sneglene er vilde med de nyspirede asters. I år er de forspirede og plantet ud, det har hjulpet. De kan ikke lide at blive flyttet, der gik lang tid før de kom igang igen.

Jeg har prøvet at sætte dem alle mulige steder, og kan konstatere at de vil have sol, jo mere jo bedre.

Hav en god mandag.. og hvis ikke, så kan man jo altid grave en gammel klassiker frem af cd hylden .

Boomtown  rats : I don't like mondays . Den sætter ligesom lidt ens mandags humør i relief.

 Kærlig hilsen 

Marianne

Kamelia , føtex og dovenskab

Det ser ud til min kamelia var forvirret i foråret og ikke havde opdaget den var efterårsblomstrende. Eller også er den remonterende. Kan man overhovedet få remonterende kamelia? 

Nå men altså, den var vild med at få en ny potte med mere plads og har vokset en del. Nu sætter den igen tykke knopper, så måske lykkes det at se den i blomst denne gang.

Jeg tror forøvrigt jeg har fundet grunden til den smed knopperne sidst. Den kan ikke lide selv korte tørke perioder. Den vil gerne have fusserne i perfekt tilstand af tør/vådhed hele tiden. 

Jeg tror i alle tilfælde det var grunden.

Føtex har fået deres efterårsløg hjem og jeg farede hen for at se hvad der var kommet, men de her var de sjoveste ... ikke specielt ophidsende....

Dovenskaben længe leve.

 Jeg fik tilsyneladende ikke klippet min blå knopurt ned hurtigt nok, for nu pipler det op med små nye planter.

Noget har drysset.

Nu skal jeg så bestemme om jeg mangler knopurt.

Hav en dejlig søndag

 Kærlig hilsen 

Marianne

Vi trænger til små sensationer...

... så er det godt at kunne se blomster springe ud, og livet fortsætte.

 Entrapment blomster stadigtvæk med få blomster.

Ligesom Karen Blixen også gør det den gør bedst, blomster ivrigt.

De fleste hostablomster er klippet ned nu. 

Heldigvist er høstanemonerne der, men de er kun to år, så der er ikke så mange endnu.

Jeg fik klippet noget af det afskyeligt stikkende tjørne og brombær hegn, og ser nu ud som om en flok baggårdskatte har overfaldt mine arme, men det føles godt at det er gjort. 

Pas godt på jer selv, nyd livet med en i holder af, giv en elsket et knus og stik tæerne i nyklippet græs. 

For livet, det skal nydes, i de øjeblikke man kan.

kærlig hilsen 

Marianne

lidt af det der blomstre

Jeg er startet på seminariet igen, og jeg kan godt mærke at det er længe siden jeg har skulle håndtere faglig læsning og snak, i så massive mængder. 

Så jeg har bare nusset lidt rundt i haven med kameraet og set på hvad der sker i haven.

Jeg burde jo gøre alt muligt derude, men jeg er træt i hovedet.

Så her er det jeg nød mest idag.

Enjoy :)

Schneewalse

Memoire

Summer Cocktail

Clair Renaissance

sommer ridderspore

Crimson pirate med fine frø 

Frans halls

Der er stadigt væk lidt knopper i Kwanzo. Nu hvor solen  ikke er helt så sommer tydelig hele tiden, glæder jeg mig over deres fine orange farver.

 Hav en virkelig dejlig dag.

Kærlig hilsen 

Marianne

stokroserne, fik lov at blive, men..

Nu skal de klippes ned, for frøene er ved at modne i stor stil. 

Frøene er ret fine, hvis de ikke gik fra hinanden ville de være smukke i juledekorationer. 

De skulle dog nok trådes op inden de blev helt tørre.

Hvis nogen af jer gerne vil have nogle frø af dem, må i meget gerne skrive det her. 

De er ikke farveægte, men i kan få frø fra planten med den farve i ønsker, så burde nogen af dem få dem rigtige farve.

Det skal siges at selvom jeg ikke selv har ren hvid, så er der nogen der har en af dem fire huse væk, så der kan godt dukke hvid op.

Pas godt på dig 

Kærlig Hilsen 

Marianne

haveredskaber...en doven hunds bekendelser...

Jeg er, som tidligere nævnt, en doven hund, det gælder også mine haveredskaber, som vel strengt taget burde være inde i skuret.

Jeg gider bare ikke slæbe dem ind og ud, ind og ud.. hele tiden.

Og sådan en transportable brusekabine fyldt med haveredskaber, som dem i frihuset tilsyneladende syntes er smart, det er heller ikke lige mig. Jeg er mere til " jeg skal bruge den, den og den "og så op i trillebøren med det og der ud af.

Så min løsning er som følger.

Haveredskaberne er ude på siden af redskabskuret, men vi har forlænget taget så der er en meters udhæng.

Det er nok til haveredskaber, tørvejr til fugleburet om sommeren, og en enkelt tørresnor.

Eller til et barn der ligger og sover i barnevognen i regnvejr.

Om vinteren har jeg havestolene og trillebøren der med en presenning over.

En anden doven hund tildens er de smarte haveredskabs hængere man kan købe alle steder.

JEG GIDER DEM IKKE. 

De går hele tiden i stykker,  har forkert størrelse, fylder for meget og er i min verden ikke hensigtsmæssige.

Jeg har bare knagerækker. De er meget bedre. Man kan få alt til at være der, og det er nemt og hurtigt at hænge det op og tage det ned når jeg skal bruge det.

De hænger i to rækker under  hinanden med tre kolonner i hver. 

Jeg syntes de er meget mere fleksible og nemmere at bruge i hverdagen, end de dertil indrettede redskabs hænger.

Så redskaberne, de hænger ude, året ud og året ind, på almindelige knagerækker.

det er ikke smart eller sejt, det ser ikke romantisk eller fint ud, men det virker for mig.

Kærlig hilsen 

Marianne