torsdag den 19. december 2013

Danmarks dåbsten

Jeg var fanget i Jelling her for et par dage siden, imens jeg ventede på toget. Jeg orkede ikke at studere mere den dag, men december vejret viste sig fra sin smukkeste side, så jeg tænkte jeg lige ville slå et sving omkring Jelling monumenterne.


Seminariet ligger jo lige ved siden af Jelling kirke og gravhøjene, så det er ikke en lang gåtur. 
Jeg burde jo nok have taget billeder til jer af deres nye hvide beton pæle sti ( inklusiv nissehuer her i december. Som af nogen bliver kaldet hærværk, men de ødelægger jo ikke noget, og helt ærligt syntes jeg det er lidt passende med lidt hedensk nisseovertro på markeringen af palisadegrænsen af en gammel vikingborg.) 

Så istedet får i kirken i solen og kongehøjene.


Her den lille jellingesten, som jeg lige måtte have et billede af i sin meget moderne glaskasse. Jeg ved godt kassen er nødvendig, men jeg er glad for at jeg har set stenene før de kom på. Det er på en eller anden måde nemmere at fornemme historiens vingesus uden glaskasse.


Korsenes skygge over stenen er på en måde også rigtig. Det er som om historien mærkes mere når lyset falder sådan.

Lidt runer ( man kan godt se stenen er blevet slidt, kassen har sin berettigelse.)



Her er så noget kirkegårds gartnerne virkelig kan. Jeg har aldrig set så skarpklippede cypres. Det er jo helt vildt.


De er rene levende skulpturer.


Jeg kan også godt lide stubbebænk ideen.


Det er lidt sjovt at tænke på jellingestenene har været malet så skarpt op som stenen her, der står udenfor det tilhørende museum.


Museet er interessant og gratis at komme ind på, men det har tit lukket, så husk at tjek inden i begynder at køre på udflugt op for at kigge. 
Deres museums butik er også hyggelig med mange fine ting.

Jeg ved godt jeg burde vise billeder fra haven, men jeg syntes ikke den er så sjov lige nu. Så jeg samler på vinterindtryk fra andre steder, så min vinterhave efterhånden kan blive sjovere. 

Pas godt på jer og glædelig jul 

kærlig hilsen 
Marianne

tirsdag den 10. december 2013

ud i det blå..

Jeg var i Århus med min søster og på vej hjem i bilen var der sne.. smuk hvid sne. Det har vi ikke haft liggende i Fredericia endnu, så jeg forsøgte at tage lidt billeder ud af bilruden.
man kan jo ikke bare stoppe midt på motorvejen...




Danmark er nu ret smuk, også uden for haverne :)
Og det er ret julet med alt det hvide.

Kærlig hilsen 
Marianne

søndag den 8. december 2013

det er i live ...

 .....altså i haven.
 Jeg glemmer det jo nok lidt midt i alt storm, regn og rusk. 


Bladbederne er egentligt ret flotte når der ikke lige er frost.
Artiskokkernes blade er stadigvæk smukke.


Der er en hel fejlkodet klump primula, der blomstre.


 lyngen er ikke særlig sjov om sommeren, men her i efteråret og vinteren står den i blomst.
jeg er faktisk meget glad for det stedsegrønne der er i haven om vinteren, og tænker hvert år at jeg skal turde mere på det område. 
Det der med vigtigheden af linjer og stedsegrønt bliver bare rigtigt tydeligt om vinteren. Og jeg har ikke ordentligt styr på det endnu. Endnu en af de ting hvor jeg godt kan mærke jeg er nybegynder ud i have kunsten.


 Det er så sjovt, børnene ser ikke have nissen om sommeren, der er den gemt under alt det grønne, så de er lige overrasket hver december når der " pludseligt" sidder en nisse ude i haven :) 


 Jeg har også stoppet noget gran i nogle af krukkerne, eller kristtjørn mos eller andet jeg lige havde, så ser de ikke helt så triste ud. men helt ærlig, jeg har ikke det vilde overskud til at pynte i år. Det er sjovt som den slags skifter, fra år til år. der er bare blevet stukket grene ned.. ikke det vilde show der. 


kærlig hilsen 
Marianne

torsdag den 5. december 2013

uha hvor det blæser

ja det gør det, og man skulle tro det også blæste inde i huset her, for kameliaen drysser..
 der ligger de .. flere og flere i løbet af dagen. store fede knopper som aldrig springer ud.



 jeg skar en knop over.. mit bud er den er pink, og fyldt pga. antallet af kronblade, men jeg bliver vist snydt af synet af den blomstre endnu engang. Der er dog få knopper tilbage, men de falder nok også ned.
Noget siger mig jeg ikke får det at se før jeg har et drivhus igen.


 Til gengæld nåede jeg at få taget et billede af den sidste rose, inden vinden flåede den istykker.



Pas godt på jer allesammen i vintervinden.

 Kærlig hilsen 
Marianne




onsdag den 4. december 2013

vinterdæk

 Idag fik jeg tid til at lave lidt i haven, det blev til at dække roserne ude ved vejen med gran.


Det er ret vigtigt de bliver dækket, for det er ud til en ringvej, så der bliver sprøjtet en del omkring med salt derude om vinteren. 


Helvigvist skal vi selv rydde sne, så det er i det mindste mig der styre hvor saltet kommer på fortovet, men de store maskiner fra vejen kan godt komme til at splatte en del omkring med sneen.

Så jeg sætter en granskærm op så planterne er beskyttet også imod ivrige vinterfolk der vandre rundt i sneen. Der skal en kæmpe bunke gran til.

Det er så dejligt som solen har skinnet i eftermiddag, det er ikke til at forstå det skal blive storm imorgen.

kærlig hilsen 
Marianne 



mandag den 2. december 2013

lidt decemberhygge...


 Glædelig december til jer allesammen :) 



Børnene elsker at hjælpe med at lave dekorationer, de klippede gran, trak tranebær på ståltråd og hængte kugler på til den store guldmedalje. Bagefter hyggede vi med at tænde det første lys i kransen og øve julesange, så vi kan blive klar til at danse om juletræet.  
Det var rigtigt hyggeligt altsammen, også at se min datter på et år forsøge at bestemme sig til om det var mest spændende at være i skoven, eller sjovest at pille sine gummistøvler af fødderne ude midt i samme skov, da vi var ude for at samle mos og ting sammen.

kærlig hilsen
Marianne 

fredag den 29. november 2013

lidt..

fra haven, meget er der jo ikke at se på derude. de ny plantede jordbær ser ret sølle ud, og bladbederne nyder ikke de har fået frost


men iriserne stritter stadigvæk og kål og artiskokkerne har jo sjove blade.



Til gengæld har solen været en gave på det sidste. igår fik vi en smuk vinter solnedgang og det er jo også dejligt, og når træerne sover får man selv lov til at nyde den inde imellem alle husene :)




Jeg glæder mig til foråret når tingene begynder at gro igen, til solvarme jordbær, skønne blomster, til alt det der gør sommeren så smuk i Danmark.

kærlig hilsen 
Marianne

onsdag den 27. november 2013

da min ene søn..

... var fem, ville han have en giraf. 
Vi boede på det tidspunkt i en lejlighed på første sal, men tingen var, at før ønsket om giraffen kom på banen, ville han have en have, og så havde jeg spurgt viceværten om jeg måtte få lov til at bruge et stykke græsplæne som have, og jeg havde fået lov, jeg havde jo skaffet den umulige have, så hvorfor ikke en giraf?


Da jeg så gjorde opmærksom på at at der ikke var højt nok i lejligheden til en giraf og den var nødt til at kunne komme ind fordi det var et varme elskende dyr fra afrika , tænkte han lidt og så sagde han bare:
 "mor du laver bare hul i gulvet til stuen og så køber vi pizzariaet nedenunder, så kan den bo der"


Det gik jo ikke, men siden da får vi jævnligt  købt årskort til zoo, så kan han besøge girafferne der. 
Lige nu er der bitte små girafunger, kun på højde med mig selv både i københavn og Odense zoo..

Kærlig hilsen 
Marianne



søndag den 24. november 2013

stakkels...

......blomster.
 De ville jo normalt stå i drivhuset, lunt, lyst og godt lige nu. 
Drivhuset døde jo bare under stormen, og jeg tog nogle af dem ind.


de kan ikke lide det, 
 Palegonierne smider bladende, og fuchsiaene skyder langt før det er fornuftigt.


Min søns hjemmesåede clementin træ ser dog ikke særligt trist ud.


Nogle af palegonierne er mildest talt skaldet.


 Min kamelia har fået en brun knop.. jeg håber ikke den smider dem alle.


God søndag. 

 Kærlig hilsen 
Marianne




onsdag den 20. november 2013

roser og is

Idag fik jeg flyttet rundt på de sidste af roserne, og plantet de sidste af de nye. Erling det dejlige menneske hjalp mig med at grave alle hullerne, og det var fantastisk. 
Jeg må dog indrømme at jeg er ret flov over at være av av av pjevset over smerter i mit bækken, når jeg bare  skulle flytte lidt rundt på ting og sætte roser i hullet samt dække med jord.  Erling som er mere end dobbelt så gammel som jeg, bare graver og ser knap nok berørt ud. 

Her er to ud af seks længe ventede roser. Jeg vidste ikke der kom seks, jeg regnede med to, håbede på fire og fik seks. 
Det er nogen jeg har fået lavet specielt til mig hos www.rosertilhaven.dk. podematerialet stammer fra en ukendt historisk rose som stod i et offentligt krat og var ved at gå helt til. Ingen ved hvad det er for en.
Det er stærke roser, med god forgrening og flot rodnet. ligesom alle andre roser fra rosertilhaven.


Jeg glæder mig helt vildt til at se dem blomstre, forhåbentligt næste år. 
Det er ikke fordi de er vildt specielle. de blomstre kun en gang, er klatrende, stikker og rosenknopperne er ikke glade for vand, men det er min første rosen kærlighed, og den forsvinder nok ikke lige med årene.   
Jeg "opdagede" rosen,  da jeg 8 år gammel, fordi min far pludseligt kravlede op ad en bakke i krattet og plukkede en rose, tog tornende af og satte den bag min mors øre, da vi var ude at gå. 

Der er en enkelt blomst på min New dawn rose, smuk er den, men virker helt ved siden af alt det vinteragtige.                                                                                                                                                         

Der er to af de sene satte gladioles som prøver at nå at blomstre, det er helt fjollet, men sådan er det nu engang.


Glasbordet i haven havde isblomster på pladen.. jeg ved ikke om i kan se dem, de er ikke nemme at fotograferer, men så smukke.




Pas godt på jer allesammen. Lykke og skønhed er der  lige nu, vi skal bare se det.

 Kærlig hilsen 
Marianne

søndag den 17. november 2013

birk og pakke

Jeg gik igennem volden på vej hjem fra byen og så de havde fældet et af birketræerne.


 Det må være blevet svækket og de kan nu se det efter den stormen. Nede lå det i alle tilfælde, og man kunne rigtigt se den smukke bark og stamme struktur.


At kunne se træernes opbygning er en af mine aller bedste ting ved vinter. Der er virkelig stor forskel på de ting der tiltrækker øjet ved hvert træs opbygning.

Når de kommer helt ned at ligge (som jeg egentligt tit syntes er lidt trist) kan man jo få øje på sjove detaljer, som dette stykke bark, siddende på den sidste lille pind der er tilbage fra en tidligere skade.


Min pakke fra plantetorvet kom. De havde desværre nullet min blandet pakke med mange tulipanløg, jeg ville sætte uden for hegnet, men resten af løgene er kommet og de ser dejligt sunde ud.


Pas godt på jer :)

Kærlig hilsen 
Marianne