lørdag den 9. november 2013

lidt i haven.. og roser

 Jeg graver Dahlia og Gladioles op for tiden.  3 kasser blev det til. 

Mine søstre har forbarmet sig over mig , nu hvor jeg ikke har noget drivhus, og har taget nogle af mine planter og knolde i vinterhi. Jeg er så glad for de vil hjælpe. Min ene søster får citrustræerne og oliven samt eukalyptus, passionsblomst og kamelia ud til sig, i hendes udestue. 
Min anden søster har en overdækket altan, hvor knoldene får lov at bo.
Familie er nu godt at have, også når det kommer til planter.
Så må jeg se hvad jeg kan finde ud af med pelargonierne, inde i vores eget hus. 

Desuden klipper jeg roserne lidt ned nu.
 Ja det er rigtigt,  jeg beskærer dem i efteråret. men ikke ret langt ned. Kun til midt på mit lår.

 Der er to grunde til det. Den ene er at jeg skal have spredt spagnum og kompost ud i bedet og jeg kan ikke komme til for stikkende grene, og den anden er at en del af mine roser, som Claire renæssance og Cinderella samt Jaques Cartier ikke ligefrem er små søde buske.  De bliver nemt 1,2 til to meter (Cindarella) på en sommer der bagerst i bedet. 
Efterårsvinden er mildest talt hårde ved dem ude på min let skrånende grund. resultatet kan ses på billedet.


Vinden har pisket rundt med rosen under stormen og vredet jorden væk. Ups, det er en stor NO No, podestedet er ikke dækket. 
Den slags dør roser af i vinterkulden.
Så jeg klippede den lidt ned og dækkede godt med jord. Med lidt held kan jeg også få fat på noget gran at dække med snart. 

Specielt mine "blå" roser skal vinterdækkes, de er bare lidt mere kuldeskvattede end de andre.
Dem ude ved fortorvet skal også dækkes af gran og det er endog ret vigtigt, men det er ikke så meget pga. kulde, men salt. 

Jeg føler mig ret bagefter, men jeg fik da ordnet noget idag. 

Pas godt på jer.
Kærlig hilsen 
Marianne



10 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Ja de meget lange roser, klipper jeg også noget ned, så vinden ikke skal ruske for meget i dem. Ja det så ikke godt ud med det podested, men nu er det nok dækket, ellers sker det sikkert i morgen.
    Uha ja det er ikke godt med salt, det er vi fri for her hos os, vejene bliver ikke saltet på Samsø, til gengæld bliver her indimellem lidt glat, men så må vi køre efter det, her er ingen motorveje :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. så må i have smuk sne i længere tid på Samsø, jeg syntes tit det bliver noget værre snask her i Fredericia...slet ikke smukt.
      KH
      Marianne

      Slet
  2. Du er heldig, at du har en familie, som midlertidigt vil adoptere dine knolde og sarte planter. Vi har også nogle roser, som sætter alt for lange skud og derfor må forkortes, og Søren giver hvert efterår roserne en muldvarpeskudagtig fodpose af kompost. Jeg tror, det er Rosenpostens fidus.

    SvarSlet
    Svar
    1. det er en rigtig god fidus :)
      KH
      Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne.Dejligt med en familie der kan hjælpe når det kniber.Kan godt forstå at du klipper de lange roser ned her om efteråret......for de er da ikke til at have med at gøre her om vinteren.Du skal nok nå det hele inden vinteren for alvor sætter ind......så ingen stress.god søndag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. hvis jeg ikke når det plejer det jo at gå alligevel :) planter er jo fantastiske.. og hvis de dør er der jo plads til noget nyt :)
      KH
      Marianne

      Slet
  4. Det er da rart at din familie er søde og træde til, når der er behov for planteopbevaring.
    Rådet fra Marie om at lave muldvarpeskud ved rosernes rødder er en fin idé, som jeg vil adoptere. Især når podestedet ligger frit fremme, som hos dig.
    Der er jo lovet frost natten til mandag, så det vil nok være noget, der hurtigt skal dækkes.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg kan nu godt undvære frosten lidt endnu :) for jeg skulle gerne have et tyndt lag jord på hele bedet :) men skyndte mig at dække den rose med det samme.
      KH
      Marianne

      Slet
  5. Ja det er dejligt med familie, der kan hjælpe. Vi har også vores georginer hos min mands søster. De har en gammel kartoffelkælder de ikke bruger og den er perfekt til dem. Vi har nu ikke fået dem op endnu, men håber på at få det gjort næste weekend.
    Den rose trænger godt nok til lidt jord om fødderne, men det har den jo også fået:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. det er utroligt at vinden har kunne få alt jorden væk på den måde ikke ? men jord det har rosen fået om fusserne :)
      KH
      Marianne

      Slet