lørdag den 29. marts 2014

tanker...


Det er egentligt ikke noget jeg tænker over så tit, men da jeg fik barn nummer tre, blev mit bækken ødelagt. 
Jeg har lært at leve med ikke at kunne grave, løbe, løfte ret meget osv. nu

Haven blev på mange måde min redning væk fra den rullestol lægerne troede jeg skulle ende med at sidde i resten af mit liv.
Jeg havde ikke en have selv, kun et stykke jord jeg havde tigget mig til hos viceværten, hvis jeg selv holdt det.
Så det skulle holdes...


 Mine forældre havde jo deres have, hvor børnenes kaniner boede, og kaninerne skulle have mad, og gøres rent ved. Mine forældre havde jo ikke sagt ja til at gøre det for mig. (De passede dem imens jeg var syg, men jeg havde jo lovet at gøre det selv)

 Jeg lå der i sengen, og kunne ikke selv vende mig eller sætte mig op.
Jeg kunne ikke løfte mit barn, eller have de store børn på skødet.
Jeg kunne ikke noget andet end at være til besvær, men dyrene de skulle jo passes, børnene skulle have mad og knus, og jeg havde jo lovet at passe det stykke have jeg havde fået af viceværten.

Så man træner.
 Man skubber sig selv lidt hver dag.
 Mere og mere.
Indtil man kan gå med krykker.
 Man kan ikke rive bede når man har brug for to krykker, så man prøver med en.
 Man kan ikke plante blomster med en krykke, så man ligger den og  kravler lidt , planter og hiver sig op ved hjælp af træer eller ens mands arm....
Man kan ikke løfte sit barn eller gøre rent ved kaniner, eller holde sit barns hånd.. så man gør mere og mere, og en dag kan man stå selv, gå igen, og holde sine børn i hånden når de skal over gaden.

Jeg kommer aldrig til at kunne løbe, eller cykle op ad bakker eller grave store huller uden det koster, men jeg har min have, hvor jeg kan skifte belastning og arbejdsstilling, og træne mine muskler.


Jeg er taknemlig.
 Haven råber aldrig ad mig, den forlanger ikke mere end jeg kan klare, og den giver ro og skønhed igen. 
I haven er jeg altid god nok.
Den styrker min krop og min sjæl.
Jeg kan kun konkurrere med mig selv i den, og ingen ved om jeg vandt eller tabt, for min målestok er mit arbejde fra tidligere. 
Farten af arbejdet i haven, er min fart.


Jeg kalder haven min, men der er jo sin egen.. jorden, og den gør i sidste ende som den selv vil.
 Den er bare også verdens mest tålmodige legekammerart.
Jeg må gerne lege med og jeg finder det er et pivilegie. 

Jeg håber du får en rigtig god søndag.

Kærlig hilsen 
Marianne






18 kommentarer:

  1. Kære Marianne
    Det har været en barsk tid for dig, det forstår jeg godt. Godt du var sej og fik arbejdet dig i gang, og godt du har din have og selvfølgelig dine dejlige unger. Vaskemaskinen har været guld i den situation, det forstår jeg godt.
    Kh Lisbetn

    SvarSlet
    Svar
    1. Vaskemaskiner er fantastiske opfindelser :)
      tror ikke jeg havde klaret det uden en god grund til at komme ud.. og det er haven, for man får så meget igen :)

      KH
      Marianne

      Slet
  2. Hvor er det godt kæmpet !
    Godt du har fundet glæde i at bruge haven til både genoptræning og fristed :-) Tror vi alle har brug for et sted, uanset hvor, hvor vi bare kan være.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja sådan er det, og heldigvis kan de fleste af os finde det :)
      KH
      Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne

    Ja, det er godt at du ikke har resigneret og ladet teknokraterne bestemme over kvaliteten af dit liv, med viljestyrke og talent er du kommet langt!

    En dejlig aften herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. tak. og i lige måde en rigtig dejlig aften og dag til dig også :)
      KH
      Marianne

      Slet
  4. Hej Marianne!
    Jeg blev lige rørt over din historie, hvor er det godt klaret af dig, og skønne tanker du deler her, tak!
    Mange hilsner fra Anette

    SvarSlet
  5. Det er simpelthen godt kæmpet. Mange havde givet op på halvvejen og ingen tvivl om at haven er et helse for både krop og sjæl for mange :-)
    God søndag
    KH Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. naturen er fantastisk, også når vi tæmmer den :)
      KH
      Marianne

      Slet
  6. Hej Marianne :)
    Også jeg er rørt over din historie. Hvor er du altså kæmpe sej - det er super godt. Ja det at arbejde med jorden og planter går uden tvivl noget godt ved os mennesker. Dejligt at mange mennesker er ved at genfinde den glæde :D
    Kærligst Annie

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er dejligt, man har brug for naturen midt i alt det andet ræs :) jeg har i alle tilfælde.
      KH
      Marianne

      Slet
  7. Hej
    Dejligt indlæg med din personligehistorie, fantastisk at du trods odds er nået så langt som du heldigvis er:) Haven og arbejdet med planter giver bare en masse både til fysik og hjerne.
    Fine iris iøvrigt:)
    Ha en god dag

    SvarSlet
    Svar
    1. tak :) det er godt vi har haven og tingene der gror :)
      jeg mistede den midterste iris under flytningen til vores nuværende hjem, men jeg kender hende som er flyttet ind i det hus jeg dengang boede i, og noget tyder på at resten af klumpen jeg tog noget af, stadigvæk står der, og hun har sagt jeg godt må få noget af den igen, så det er jeg rigtig glad for.. selvom jeg ikke kan huske hvad den hedder:)
      KH
      Marianne

      Slet
  8. En dejlig livsbekræftende fortælling. Godt kæmpet.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak :)
      det bedste er haven :)
      KH
      Marianne

      Slet
  9. Jeg blev helt rørt over din historie og din kampgejst - det er bare godt gået. Ingen tvivl om at haven har god indvirkning på både krop og sjæl :)

    SvarSlet
    Svar
    1. det er så stor en glæde at have haven :)

      KH
      Marianne

      Slet