Lidt om min nye og tidligere have:

Vi flyttede til vores nuværende hus for ca. to år siden. Det er et hus fra omkring 1920 og haven havde stået forholdsvist forsømt i mindst ti år, så der er noget at se til. Indtil videre har vi mest fået lavet noget ved baghaven som var et stort vildnæs, jeg havde en del stauder og roser med fra min gamle have, men der kommer også nye ting til. 

Sidste sommer så baghaven sådan her ud efter en del omlægning:

Undskyld den store parasol øverst i billedet, jeg burde nok lige have fået slået den ned. Som i kan se er den meget ny anlagt, roserne er slet ikke oppe omkring rosenbuerne og stauderne ikke rigtigt groet sammen endnu, men jeg er glad for det indtil videre.

Jeg savner min gamle have, men ikke det meget grimme hus. Haven var dobbelt så stor som den nye, så der var plads til et legeområde til børnene, en grøntsagshave omgivet af espalier( som jeg lavede hvert år af de gamle stilke fra mit elefantgræs, så slap jeg for at skaffe mig af med dem.), en græsplæne til børnene at boltre sig på og staudebede, samt et større drivhus. I den nye have må jeg tænke mere uden for boksen for at få de samme funktioner, og den er bestemt et projekt som er under udvikling. 

forårs billeder fra min gamle have:

set ned imod bålpladsen, børnenes legeplads og grøntsagshaven. den runde  bue er jordskokker som i efteråret er næsten to meter høje, de virker som hæk.

Mit ynglings staudebed og de grimme havemøbler, jeg drømmer  om et hvidt skagens sæt.

Nedenunder er et udsnit af samme bed, senere på året.

Nu jeg sidder og ser på de gamle billeder, kan jeg faktisk bedre lide rammerne om den nye have, det skal nok blive godt altsammen :)

Jeg kan godt lide at have en have, men bliver nok aldrig sådan en ny Claus Dalby eller Kjeld Skjold. Jeg er simpelthen ikke hård eller kritisk nok. Jeg elsker for eksempel Dahlia og syntes det er rigtigt skægt når blomsterne er lige så store som børnenes hoveder. Jeg Bliver glad i hovedet af skriggule tet'a te påskeliljer om foråret og kæmpesolsikker i efteråret. Jeg dur ikke til at smide den gamle mormor rose ud, fordi jeg ved min mor elsker den, også selvom den ikke lige er min kop te. Den er levende. 

Til gengæld må jeg jo indrømme jeg er ved at mande mig op til at tage livet af den vildrose der står i det gamle staudebed som skal laves om. Det er et af årets projekter, der er en del, nu får jeg at se hvad jeg når i år.

Hav en rigtig god dag. 
kærlig hilsen 
Marianne