onsdag den 29. marts 2017

Anemoner, gaver og kong vinters morgenånde.


Det er i sandhed forår nu, varmen indhenter stille og roligt kulden , og lyset er så dejligt når solen kommer frem. 


Der er hvide anemoner i min nye have, lige pludseligt stod de der med hvide hoveder. Jeg elsker anemoner, så jeg klager bestemt ikke :) 


Jeg pakkede min Gunnera ud og den så fin ud. 
Så fin at jeg tænkte den godt lige kunne få lidt sol, inden jeg pakkede den ind igen.
 problemet var jeg glemte at give den dyne på.
og så vågnede jeg op til det her:


Jeg tænker det er meget godt vi ikke har vildt mange naboer. For så havde de set mig løbe ud i morgenkåbe og clogs i daggryet, halvt jamrende om min egen inkompetence og smide dækningen over mammutbladen  igen.
Det har nok været et syn, et vers i tørresnoren værdig.

Jeg har været ude og kigge til Gunnaraen siden. Jeg tror den klare det. Ellers har jeg delt en lille del fra, pottet op og sat i drivhuset, som måske kan erstatte sin forældre. Hvis den altså bliver til noget.
Jeg ved det jo ikke, Jeg har aldrig haft en før, eller delt en.

Sol er skønt også på påskeklokkerne :) 


Det går frem ad med pilehytten, så meget at jeg konstant må minde børnene om de ikke må tage fat i eller dreje på pindene når de leger i huset. 


Jeg har fået planter forærende af min svigerfar.
Det ser underligt ud nu, men jeg håber det bliver ok når jeg kommer videre med min plan. Lige pt. ser det ud som om en har strøget Thuja og småbladet rododendron ud over plænen som en anden galning.. sådan en slags plante kast leg. 


Børnene syntes dog det er pragtfuldt, 
Drengene bruger det som afskærmning når de leger rollespil. 

Håber i har det rigtigt godt.

Kærlig hilsen 
Marianne

6 kommentarer:

  1. Det bliver et spændende forår med at se, hvad der dukker op i haven. Det var ikke godt med gunneraen, men mon ikke den har klaret en enkelt nat, det tror jeg. Jeg kan godt forstå, at børnene nyder det, det er noget andet end jeres gamle have, og alt det sol I får ind i haven, hvis den altså skinner :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget spændende.. fandt en pæon inde unðer vandgranen, tænker den får alt for lidt sol til at blomstre der...
      kh
      Marianne

      Slet
  2. Hej Marianne

    Det er bare en flot årstid, dejligt at du har så meget allerede i haven!
    mon ikke gunneraen klarer sig? Det håver vi:)

    Super idé med pilehytten - noget for alle børn, store som små;)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. En have skal jo have plads til alle :)
      Kh
      Marianne

      Slet
  3. Sjovt at se pilehytten. Sådan en overvejer vi at lave til børnebørnene, enten en hytte eller en tunnel.

    SvarSlet
  4. helt enig med dig :), der skal være plads til alle i haven ;) - go' weekend :)

    SvarSlet