telefonen ringede..

Det var min lillesøster der spurgte" hvad jeg lavede ?"

(perlehyacinterne er sprunget ud nu, disse her har stået i potten under en bænk det meste af vinteren, nu er de fundet frem) 

( Jeg lå med rumpetten i vejret, iført gummistøvler, den hullede norske trøje og spredte jord i sækkevis ud over græsplænen) men jeg svarede:" bare lidt i haven"

 Tænk, så spurgte hun om hun ikke skulle hente mig så vi kunne køre i Tantes have.

Jeg siger aldrig nej til et havecenter besøg (altså måske hvis jeg har lungebetændelse, men kun måske) 

Her burde jeg nok vise billeder af de fine små nips udstillinger, eller den nye store kæledyrsafdeling, de mange frø eller de mange krukker, men mit hjerte flød over af glæden ved alle de fine ting de havde fået hjem, eller pakket ud af deres vinterhi. Her den store busk afdeling.

Henne ved de grønne borde kommer stauderne, men de er ikke sat frem endnu. de er søde og sortere dem i farver, med fine forklarende skilte og billeder af blomsten.

Man kan svagt skimte legepladsen til ens børn, der er også en sidde hyggekrog indendørs, med papegøjebur, kaffeautomat og legehus. Der er plads til alle i Tantes have.

Der er en stor rosen afdeling, også med usædvanlige roser (den er dobbelt så stor som det på billedet)

Fine mange klatreplanter.

Og så den her, som hvis jeg var rig var kommet med hjem.

Parasolgran eller sådan noget hedder den. Den er mystisk og sjov.

Jeg var virkeligt fristet af Miss Bateman klematisen. Er der  nogen derude som har erfaringer med den ? 

Den kunne være vidunderlig slyngende sig omkring børnenes gyngestativ (som skal, men ikke er, bejdset sort) Jeg kan se de hvide blomster imellem det grønne mod sort baggrund...

Jeg modstod indkøb af  Klematis, men var nødt til at shoppe da jeg så de havde martagon liljer. 

Kun en slags havde de, en rød kaldet Claude Shride.

Jeg har sået frø, jeg gavmildt fik sendt af Karsten, men her var nogen der havde bitte små skud i toppen og var store.

Folk gloede lidt da jeg stod og holdt poser op imod lyset og forsigtigt prøvede at finde ud af hvordan rod og skud anlæggene så ud.. men der var faktisk to af dem jeg helst ikke ville have med hjem, så jeg fortryd det ikke. 

Jeg har brændt fingrene en gang sidste år på Martagon knolde. 

Jeg håber de her skyder og denne gang har jeg sat dem som jeg normalt ville sætte liljer og ikke mega dybt, som den dame jeg købte af sidste gang anbefalede mig.

Man skal følge sine instinkter nogen gange. 

(eller mulighed nr. to, når de skriver på hjemmsider at de lige skal etablere sig når de bliver flyttet, så mener de i virkeligheden : læs kommer ikke op første år ? .. hmm.. det ville egentligt være dejligt, for så kommer de jo i år)

Nå ja.. der kom også flere hornvioler med hjem.. for kan man få for mange?

Tak for en hyggelig tur, søster min.

Hav en virkelig god dag :)

Kærlig hilsen 

Marianne