Mistleten og en værre rod.

En sød dame inde på facebook, med det gode navn Marianne, sendte disse her til mig.

 Fine modne misteltenbær, fra hendes egen mistelten og det var så sødt gjort.

 Jeg har podet/klistret, sået dem ( hvad hedder det lige?) dem på æble, kirsebær og pæretræet. For hvem ved hvor de måske vil gro?

Det gør jo så at jeg risikerer en farlig masse mistelten, men jeg tvivler, det lyser som om det er svært at få til at lykkes.

Jeg er så spændt så spændt, men ventetiden er lang, for de første rigtige sæt blade kan først ses om tre år. Første år bore frøet sig kun ind i barken af træet, andet år kommer der en lille dims ud, men ikke noget at reklamere med, og der efter begynder showet. 

Det her en en Dahlia. Bare en stor knold der knækkede af en klump som jeg syntes var fin, så derfor blev den lagt ned i kassen sammen med de rigtige knolde.

Jeg har jo læst at den slags ikke skulle kunne blive til planter og at man lige så godt bare kan smide dem væk, men det passer altså ikke. 

Nogen gange, og det helt uden jord at gro i, så skyder de og laver en fin ny plante.

Jeg elsker når jeg bliver mindet om hvor stort livet egentligt er, den her slags minder mig om det, for liv, det vil leve hvis det kan.

Hav en rigtig dejlig søndag, det er da det smukkeste vejr her midt om natten hvor jeg skriver, så måske bliver det helt: 

"det er sommer det er sol og det er søndag, alle hjerter er så glade og fri..." 

agtigt, selvom det er sidst i April.

Kærlig hilsen 

Marianne