Glædelig tør solskinsdag.
Planterne i haven lider efterhånden, så jeg har været rundt og vande igår aftes.
Mine zebrafinker er kæresteløse. Der er ingen hunner ved dem, de døde i vinters allesammen.
Er der nogen der kender et sted i nærheden af Fredericia, som vil af med nogle hunner ?
Der er to røde liljer der er sprunget ud. Den ene jeg har sat er tilsyneladende dobbelt med en hvide pletter. Jeg var overbevist om den skulle være enkel og næsten sortrød.
Der er sprunget en daglilje ud. En Spider kaldet Crimson pirate.
Den er nok ret almindeligt, men jeg syntes den er fin.
Denne røde lilje er sprunget ud i forhaven, den står sammen med de hvide liljer, så der går helt : i Danmark er jeg født, i det bed lige for tiden.
Den har den mest vidunderlige skinnende overflade og fine sorte pletter og støvdragere.
Man kan godt se den er sat i år, og den hvide sidste år. Der er temmelig stor højdeforskel :)
Drivhuset trives, stiklingerne er i live, mine agapentus jeg købte i botanisk have i Århus, sætter en blomst op, noget jeg ikke havde regnet med. De små chilli, er små, men vokser. Jeg må dog indrømme, jeg ikke lige ved hvad jeg skal bruge en habanero chilli plante til. Men den anden jeg har sået er god og ikke for stærk.
Desværre ser det ud til min Augurk begynder at få gult på bladende, så de holder jo nok op med at være pæne og bliver til spindemide helvede.
Parasollen fra reservefar bliver flittigt brugt for tiden.
Det er godt med hyggepladser i haven.
Også for Børnene.
"jeg vil gerne være beskidt, Erling" sagde min søn og pjaskede rundt i sand mudder med stor fryd.
I dag har jeg sat badebassien op.. så håber jeg han vil pjaske i det istedet.
Brændet er kommet ind i brændeskuret, det er nu smukt sådan noget brænde, med sine forskellige former.
Den ene palle gemte på et hvepsebo.
Det blev sprøjtet, trampet, brændt, brændt lidt mere.
Hvepse er meget svære at slå ihjel.
Bier er meget bedre til det end vi er. Hvis der kommer en hveps (som spiser biernes unger) ind i bistaden. Så stiller bierne sig tæt op ad hvepsen og begynder at svirred med vingerne på stedet. Det generere så meget varme at hvepsen dør. Bierne kan nemlig holde til to graders mere varme end hvepsen kan.
Det er da en forunderlig natur ikke ?
"Sikken en fin Clematis" tænkte jeg da jeg så det her skilt, i svigerfars blandede Clematiskasse, sidste år.
og så sprang den her ud..... EHH ?
Der er lige for lidt kronblade på den blomst.
Til gengæld står den her omme på den anden side er haven, uden et skilt.
Jeg tænker lidt skiltet var placeret forkert?
Hvad tror du?
Pas rigtigt godt på dig idag, og nyd solen.
Kærlig hilsen
Marianne
De første ærteblomster springer ud i min have nu.
Denne her Lathyrus dufter skønt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar