jeg er så glad

For at brændepallerne i gården er væk, vi har fået vores siddeplads tilbage. Så dejligt.

Når man bare ser ud i en bestemt vinkel i baggården, så ser det ud til vi bor midt i skoven. 

Realiteten er lidt noget andet. Men jeg nyder illusionen. 

Nu kan jeg så nu se den anden terrasse. Uden brændepaller :)

Krukkerne kunne komme hen på deres plads omkring søjlen af tørrestativet.

Det er en grim beton søjle, men helt ærligt jeg vil hellere have den og den tunge tunge jernstang ,end et af de nye af træ. Jeg kan hænge en gynge til børnene op i den uden problemer.  Den er der dog ikke så tit, gyngen, for jeg er bange for de falder ned over trappen.

Jeg er egentligt ved at blive glad for baghaven. Sansegyngens stativ skal males sort, det skal sættes et hegn op, og laves et lille legehus i hjørnet med sandkassen og et hønsehus/ voliere bagest i haven. Men alt i alt er den ved at blive det fristed jeg forestillede mig, da der var krat og mudder, med knæhøjt ukrudt for to år siden.

Egentligt var det meningen skuret skulle have været sat op hvor terressen den er. men vi nænnede det ikke. 

Skuret var bare for stort til at komme ned og stå imellem hjørnet imellem gården og huset. 

Heldigvist er min svoger uddannet tømre. Så han har skåret et hjørne af huset  og nu ser det ud som om:" ok.. haven slutter der med det skur... næ hov den fortsætter omkring hjørnet." Det kan jeg egentligt godt lide. 

Nu skal han så bare have lagt tagpappet færdigt. kanterne er ikke kønne. men lige pludseligt var det vinter og koldt.

I det mindste er det tæt, om end ikke kønt lige nu, men jeg er sikker på han kommer lige om lidt og ordner det.

Det skal males svenskrødt med hvide rammer...Havens lille Emil fra Lønnerberg hus :)

Nyd en dejlig søndag, håber jeg...

Kærlig hilsen 

Marianne