søndag den 7. juli 2013

hmmm.. farver, 6. juli byfest (ikke have relateret, men der er blomster) , stikkelsbærkiwi. (mange billeder)

Jeg har visse problemer med at fotografere rødlilla blomster.
De mister dybden og bliver pink.
Jeg vil så gerne kunne dele dem med jer, for de er så skønne, men det her er det tætteste jeg har kunne komme, og virkeligheden er altså smukkere.



Den slørede blomst bagerst i billedet, kommer tættest på farven, ikke den pink farve den åbne blomst længst nede i højre hjørne har.


Underligt noget at tænke over, men det irriterer mig.

Jeg var inde til 6. julifest i byen idag. det er der sådan set ikke noget nyt i. Det nye er at de i år havde en look alike Landsoldaten konkurrence. Og da min mor engang lavede et landsoldat kostume til min søster til fastelavn, gravede vi det ud af gemmerne, gav min midterste søn det på , satte en rose i geværløbet og gik afsted.


Den stakkels dreng, han kunne ikke gå to meter uden at skulle fotograferes. Folk fulgte sågar efter ham ind i butikker. 
Han tog det så flot selvom han kun lige er blevet ni.
 Jeg var også ret stolt af min mors evner som kostume mager.
Nu venter vi så spændt på om han har vundet noget i konkurrencen. De ringer hvis han har fået en placering.

Nu kommer der så 6. juli billeder.  

De har hvert år en lejr hvor frivillige, i præcise kopier af original uniformer, bor 5-6 juli.
Der er forskellige aktiviteter for børn, men kanonerne er og bliver det mest populære indslag.
De bliver affyret i løbet af dagen, og det larmer helt vildt.


Aktørene snakker gerne med folk.


De spiser og sover i lejren, eller vasker tøj.



Oppe ved lejren er der også en bod ,hvor man gratis kan binde blomsterbuketter til at lægge ved landsoldaten ( verdens første mindesmærke for den ukendte soldat) eller ved krigergraven for de faldne.
Blomsterne er altid røde og hvide, med egeløv ved.


Jeg ved ikke hvorfor min søn valgte at så lige under fanen, men jeg kunne ikke modstå at tage det her billede.


fra kl. 11 stilles der op til sørgemarch op til krigergraven, efter graven marcheres der sejrsmarch tilbage til landsoldaten.


Min dreng marcherede med, han hyggede sig gevaldigt med at følge takten.


Men han var ret glad for han ikke skulle stå stille under talen.


Der er også folkedans, kirkekoncert, 6. juli jazz, fælles morgenmad og andet i løbet af dagen.


og der kommer prominente gæster til byen. i år prins Henrik.


Landsoldat stauen er nede til restaurering, men der er stadigtvæk æresvagt og blomsternedlægning.
Massere af studenternelliker, store nelliker og hvide asters, men også blomster fra haven.
Pladsen ved landsoldaten har også altid smukke bede fyldt af sommerblomster.
Det er en smuk plads.


Håber i nød solen. 
Kærlig hilsen 
Marianne

Nå ja.. min Kiwi.
 Den blomstre helt vildt.
Jeg håber den også sætter massere af frugt.
 Blomsten er lille, men faktisk meget fin opbygget.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar