fødselsdagsblomsten ..

Siden jeg var helt lille har mine forældre haft meget svært ved at skjule at det snart var min fødselsdag.

De forstod aldrig helt hvorfor, og jeg fortalte dem det ikke, men det skyldes denne asters. 

Den har været i deres have lige så længe jeg kan huske, indtil for fire år siden, hvor den gik ud under en flytning. Jeg havde heldigvis fået nogle skud på et tidspunkt. så da jeg flyttede tilbage i mit barndomshjem,  kom den tilbage igen. 

Det er en skøn efterårsblomst, som modsat mange andre asters ikke deler sig uhæmmet voldsomt. 

Den er høj, vælter aldrig og blomstre indtil frosten.

Jeg kunne godt tænke mig den i en mørkere farvevariant. 

Når toppen er helt lilla af udsprungne blomster og de første blomster er begyndt at visne, er det lige omkring min fødselsdag. Sådan har det været, siden jeg lagde mærke til det omkring min 8 års fødselsdag, og sådan ser det ud til at blive igen i år.

Nu er det også blevet en lektie til mig selv om, at børn ikke sådan er til at snyde, så man kan ligeså godt være ærlig og lade være med at prøve :)

Man kan lære lidt af hvert ved at passe blomster.

Johnsons blue remonterer, og sommer astersene står endnu i fuld flor.

Jeg nyder virkeligt at have en farvefuldt tidligt efterår, jeg kan næsten ikke få farver nok.

Kærlig hilsen 

Marianne