mandag den 13. maj 2013

Rollatorvinduer, roser, tulipaner, fordi jeg elsker dem lige nu, reservebedstefar drillerier , Hundeluftere og natursvin og hold da helt op det gror.

Min have ligger langs en ret trafikeret vej. Både med biler, cykler, knallerter men også af mange hundeluftere og ikke mindst rollatorbanden. Ældre damer og herrer der skal i NETTO længere henne af vejen. Jeg kalder dem banden fordi mange kender hinanden og står og snakker ude på fortorvet. og kigger og peger ... meget....
Vi har nemlig rollatordame vinduer i hegnet.
Jeg er egentligt kun derude for at se om der skal rives, vandes eller måske samles skrald eller gødes. ellers tænker jeg ikke så meget over indsigten i haven. men idag gik jeg ud og tog billeder ind i haven, for jeg ville se hvad der var så spændende.


Det er en have. men det er egentligt sjovt at se den i ramme.

Jeg købte nogle flere roser i efteråret hos www.rosertilhaven.dk hvor jeg næsten altid køber mine roser. 
Roser til haven har åbent for deres rosenmarker ved Svendborg hvert år, og hvis man elsker roser er det klart et besøg værd. Man kan samtidigt bestille de roser man gerne vil have og så henter man dem eller får dem sendt som barrods roser i efteråret. 
I efteråret købte jeg en enkelt rose hos havecentret. En William shakespear fra Austin roser, i en meget smuk plastikpotte. Austin roser kan få selv plastik til at se romantisk  og eksklusivt ud. Den blev plantet samme dag som Barrodsroserne fra Roser til haven. Fik den samme slags rosenjord ned i plantehullet, og har fået vand på samme tidspunkter i samme mængder.

William shakespear. to grene, den ene skyder fra posestedet.


En af barrodsroserne (mener det er Nadia renæssance) 


 En del af de nye roser, William shakespear er nr. tre i rækken. 


Den rose der kom i Potte og så meget sund og fin ud, er væsentligt mere ynkelig end alle de andre. Det har været sådan hver gang jeg køber roser i potter. Hvilket egentligt er underligt, de får jo ikke forstyrret rødderne nær så meget.

Som i måske kan se så er vi ved at grave græsset af ude ved vejen. Det er egentligt kommunen der skal holde det, men de slår de først når det er knæhøjt og jeg orker det ikke. Så nu tager jeg græsset af og sætter blomster. Ingen har klaget.

med græs


Uden græs med blomster.


Det sjove er at der hvor der er græs, smider folk en masse affald, tomme cigarretpakker, slikposer osv.
Hundelorte bliver heller ikke samlet op nær så tit.

 Sidste år eksperimenterede jeg med at slå græsset, så det altid var kort og velholdt, men det gav samme resultat. Græs= smid affald og rod. Det er faktisk ret underligt. 
Nå men græsset kommer væk, og jeg planter blomster. Jeg har sået sommerblomster og sætter roser der dufter, så folk kan opleve noget på deres gåture. 

Tulipanerne som blev sat midt i januar er begyndt at springe ud. De er kraftigere i farven end de var på deres pakker, men det er en ok mix jeg fik lavet alligevel. 



Jeg kan virkeligt godt lide de hvidkantede blade.


De mørke spiller godt sammen med Judaspengenes lilla og sølvlysets mørke blade.



Min børns reservebedstefar kommer jo tit med staudestykker han har fået, og siger han ikke kan huske hvad de hedder eller ser ud. så planter jeg dem og venter. Nu har jeg så den her midt i mit hvid/lilla/blå//rosa bed.


Den skal flyttes!  men den er nu ret fin. Han er en drillepind ham Erling :)
Knopurt der ser ud til at bliver kolosal. 


Akeleje med store knopper.


Lille sød primula i knop.


Min Velvet carpet som næsten er sprunget ud, jeg håber i alle tilfælde den ikke bliver ved med at se sådan ud, for så er det den første grimme Iris jeg har set.


En anden iris med en stor knop... så dejligt :) så finder jeg ud af hvad det er for en, håber jeg.


Asters fra efteråret der har overvintret og nu myldre frem omkring Marguritten.


min mærkelige Muscari, som jeg måske godt kan lide alligevel.


Rosmarin der blomstre.


Hostabladene er begyndt at folde sig ud.



skovmærkerne blomstre :)


De røde papegøjetulipaner liger underlige grønne hummerklør.


Mine bregner er ikke døde, de sov bare.  Jeg troede aldrig de kom. De så bare underligt døde ud. men jeg burde vide bedre med de urtidsplanter, Hvis i tvivl, så prøv at hygge dig lidt med nogle padderokker. Det er ikke noget under de stadigtvæk er på jorden efter millioner af år.


Det er vildt, så meget der er sket i haven på de to dage jeg ikke var derude, men lavede klar til fest. så jeg gik vist lidt billede amok, men er det ikke bare vidunderligt at det gror så meget så hurtigt ?

Nu ser det endeligt ud til min datter vil sove, hun har været ret pylret ovenpå festen. men det er forståeligt, det må være meget overvældende når man kun er ni måneder gammel.


Sov godt, eller hav en god dag, alt efter hvornår du læser.

Kærlig hilsen 
Marianne







Ingen kommentarer:

Send en kommentar