lørdag den 8. juni 2013

Kolding og så glæder jeg mig

Jeg var på hyggelig tur til plantemarkede i Geografisk have den 5 juni, og kort til blogtræf. 
Der hilste jeg på nogle stykker og fik byttet en Geranium Rozanne til en Geranium Splish splash, tak for den fine blomst Lisbeth :)  
Jeg blev ikke ret længe selvom det faktisk var meget hyggeligt. Jeg var blevet nødt til at tage mine to yngste børn med. Ham på fire har krudt i numsen, han ville ud og se det hele.


Der var fyldt med mennesker imellem boderne


Man kan godt se det er special butikkerne der er rykket ud, her en som kun sælger hosta. Jeg købte nogle red dragon hos dem.

Jeg faldt også over to nye geranier, tre liljer, en passionsblomst, en ny Germanica Iris som hedder fantasie (det er en gammel variant, men ny for mig) og så købte jeg to lilla martagon liljer, som jeg skal grave dybt dybt ned i jorden. Tredive cm fik jeg at vide. Jeg håber de vil gro hjemme hos mig. Jeg har ønsket mig Martagon liljer i et par år nu. De skal stå i mit skyggebed.

Geografisk have er smuk, Vi sad og spiste  en hyggemad under det her yndige træ.


Og jeg nød virkeligt disse Iris.. et blåt hav af blomster. Der er også et bed fyldt af hvide seberica Iris som jeg virkeligt gerne vil have nogen af.



Min søn kunne godt lide minibyen


og de små grise

video

Forresten så blomstrer min Papillion, med de dejligste markeringer på kronbladene.


og min cardinal, som vist godt kan kaldes en sand klassiker.
Jeg elsker dens fløjslook  og dybde i farven på faldene.


Den Gule jeg ikke ved hvad hedder, men som er smuk, selvom den er skriggul. Den er en helt anden type end de andre.


Min Provencal er lige på spring.. jeg glæder mig sådan til imorgen når den springer helt ud.


Forresten så blomster den første af mine Dahlia. 


En anden Dahlia var væltet hen ad jorden, og nu ligner den så ikke en levende plante mere, men et skelet. Snegle elsker Dahlia. men jeg tror den kommer sig. Topskudet er intakt.


Min stanwell Perpertual er begyndt at blomstre, og den ligger op til en skøn blomstring i år.


Den starter med sarte lyserøde knopper


og blegner til mere og mere hvid i solen. i høj sol som idag, kan man næsten se den miste farven imens man står og kigger på den.

Pas godt på dig selv idag og nyd weekenden :)

Kærlig hilsen 
Marianne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar