Det næste stykke tid skal vi gøre i stand inde i huset. Min mand har snart ferie, og så er det igang... men jeg kommer jo nok til at snige mig ud i haven ind imellem og vande, og få sluppet tankerne løs, så mit hovede kan blive dejligt tomt for bekymring igen :) Det er det bedste ved min have. Det er virkeligt svært at tage livet tungt, når man ser hvor ivrigt alting gror. Næsten ligegyldigt hvad det bliver udsat for.
Jeg nåede kun at få vandet lidt krukker idag her til aften. For jeg har været ude og hente nogle flere kyllinger til endnu en skruk høne. Og jeg glemte selvfølgeligt at tage billeder af dem.
Til gengæld fik jeg taget billeder på min mands arbejde.
Han arbejder på Fredericia friskole og de har den smukkeste rose i skolegården.
En Santana hvis jeg ikke gætter helt galt.
Den blomstre trofast med bjerge af blomstre hvert eneste år.
Overlever små pigers plukken af dem, og børnenes boldkast ind på den.
Nok meget pga. en genial (for en skolegård) indpakning af blomsten.
Man kan godt have smukke blomster på meget udsatte steder. Man skal bare give dem de rigtige omgivelser.
Billederne er forresten taget med min nye tlf. en Samsung galaxy s4.
Jeg ønskede mig et digitalt spejlreflex kamera og jeg fik en ny tlf. Sådan er livet jo.
Det var nok også mere fornuftigt. Jeg har den jo altid med, modsat et stort kamera.
Og det ser ud til den er bedre billedmæssigt og kan nogle andre ting, så jeg ser frem til at lære at bruge den.
Min gamle tlf. opførste sig underligt.
Så nok godt valgt af min mand at overraske mig med den.
Hans kommentar da han gav mig den var:" så du kan tage massere af blomsterbilleder og jeg stadigtvæk kan komme i kontakt med dig"
han er nu slet ikke dum.
Lige et oversigstbillede af baghaven.
Roserne er der jo faktisk, de er bare ikke så godt blomstrende som normalt.
I morgen må jeg hellere få lavet de Tepi pæle om til et gyngestativ.
kærlig hilsen
Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar