mandag den 19. august 2013

lilje, buskbom og hindbær

 Den næst sidste lilje er sprunget ud.
 Den er da meget sød. og dufter godt, men ikke så kraftigt.


Jeg har for første gang i mit liv prøvet at klippe buskbom.
Det blev ikke særligt pænt, men de var så heller ikke specielt kønne da jeg købte dem for to år siden, men meget billige. Ti kr. det er da til at overleve.


 Jeg håber de bliver tættere nu.
i starten var de ikke glade for krukkerne, (de blev gule) men jeg tror jeg er ved at få styr på det. Buskbom er sultne, så jeg vander med kulsukkervand.


Jeg har sat det afklippede i en potte med jord, måske gider de gro, hvem ved?

Jeg har sene hindbær, og de første er netop blevet modne. De smager vidunderligt og det var så hyggeligt at dele de første søde bær med børnene.
Det gode er de er meget store, bliver ved til frosten kommer, og aldrig får orm i. Desuden kan man slippe for at se på de nøgne pine om vinteren, for de bliver klippet ned og bære på et års grene. 
Jeg giver den et lag kaninmøg om foråret og så passer de sig selv indtil de får bær.. skønne skønne bær.


Kærlig hilsen 
Marianne


4 kommentarer:

  1. Hej Marianne

    Din efternølerlilje ser da godt ud - det er nok en orientalsk?

    Smart med de sene hindbær - og godt ormene ikke har tilpasset sig endnu:)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg tror den er orientalsk, men jeg er ikke helt sikker. Den er mere robust i stilken end de andre jeg har, og bladene sidder mere som på en Asiatisk.. nu ved jeg ikke om man kan, men hvis nogen kom og sagde til mig det var et kryds af de to, ville jeg ikke være overrasket :)
      KH Marianne

      Slet
  2. Ja det er en fin lilje - håber din buskbom bliver flot, jeg er ikke god til at klippe i dem, men jeg har da en enkelt kugleformet.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er slet ikke god til buskbom, men alternativet var Taks som er meget giftig, så nu må jeg bare lære det. og det er jo godt at lære nyt hele tiden :)
      KH
      Marianne

      Slet