torsdag den 8. august 2013

min første agapentus, zennia, og bytte bytte købmand.


Jeg købte en Agapentus på plantemarkedet i botanisk have i Århus.
 Der sad et ældre ægtepar og solgte nogen til en tyver. Jeg syntes jo de så ret små ud, men at det var billigt, så der kom en med hjem, og så troede jeg at jeg skulle vente et par år på blomster, men det ene løg har sat en blomst op En smuk blå farve har den, og jeg er meget glad. 


Jeg såede i år Zennia mix, ligesom sidste år.
Det lyserøde er dem fra i år, det nedenunder er dem fra sidste år. 
Den ene sølle blomst er desværre den største og flotteste af planterne. Det er slet ikke gået godt i år. Man må nyde det man har, men der er stor forskel.


Min søn på 9 hygger sig for tiden. 
Hans farfar kom med fire kasser brændende kærlighed til ham, han kunne sælge fra en gadebod. 
Han sidder i boden han har lavet  ude ved vejen og sælger indtil han har tjent nok til at gå til bageren og bruge hele fortjenesten. 
Han har indtil videre solgt mig 10 brændende kærlighed.. (Jeg kan ikke specielt godt lide dem, han er snu)
Boys will be boys .....


Hav en dejlig regnvejrsdag. Mine iris siger de er glade for regnen, men imorgen må solen gerne varme dem lidt. De er nogle små solslikkere...

Kærlig hilsen 
Marianne

Min søn på 12's nye kæledyr. 2 silkehøns. 
De ser underlige ud med punkerhår, men han er lykkelig for hans kejserhøns.


4 kommentarer:

  1. Godaften.Jeg viser også en agapentus i mit nye indlæg i dag.Købte også to små sidste år.....de overvintrede i drivhuset og har begge fået blomster i år.
    Dejligt med en søn med lidt handelstalent.....han skal nok blive til noget.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Lol ved ikke helt med handelstalentet.. alle de brændende kærlighed....hehe

      din Agagpentus er smuk, meget større end min lille plante :) de har en skøn blå farve.
      Kh
      Marianne

      Slet
  2. Flot med en billig agapantus, som blomstrer så hurtigt, det var du heldig med. Det er værre med de brændende kærlighed, det er heller ikke min kop te :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. ja man gør meget for sine børn.. inklusivt at plante brændende kærlighed i haven. han sælger overraskende mange til folk. mest til 50+ damer og herrer.

      Kh
      Marianne

      Slet