Eucomis

På plantemarkede i geografisk have for to år siden, var der en dame som stod og solgte små plastikbægre med blomster i for en femmer stykket.

Min mor syntes det var vældigt billigt og købte fem med en plante der hed Eucomis og skulle ligne en sjov paryk når den blomstrede. 

Jeg fik dem udleveret med beskeden, "den lød sjov, du skal grave den op om vinteren"

Jeg så ned og så på fem grimme hvide plastikkopper med  lillefinger små enkelte blade stikkende op ad noget meget vådt jord.

"Ehhh ? hvad er det så ? nå, hmm.." 

Jeg prøvede at plante dem, på skråningen omme bag huset og tænkte egentligt ikke mere på dem. De kunne leve eller lade være, jeg var ligeglad.

Nu er det sådan at da vi nåede til efteråret sidste år, havde jeg lige født ved kejsersnit og det eneste jeg var helt sikker på var, jeg ikke ikke skulle grave noget som helst op, og slet ikke de der ynkelige et bladede planter. 

De kunne dø, jeg var ligeglad.

Så jeg blev noget overrasket, da de efter vores temmelige kolde vinter og våde forår (som de hader, har jeg læst mig til) spirede nok så fint og er blevet væsentligt større, ja der er faktisk seks nu.

Der er dog stadigvæk ingen ananas lignende blomster.

Det store spørgsmål er nu: 

-Skal jeg grave dem op i vinter ? Måske skal jeg grave den ene gruppe op, og lade den anden stå og se hvem der klare vinteren bedst, hvis nogen af dem klare det ?

Og det aller største spørgsmål: 

-Har jeg overhovedet lyst til at have noget så tropisk udseende i min have ?

Indtil videre kan jeg konstaterer de godt kan lide meget tørre, solbeskinnede skrænter.  Og det er summen af min kolossale mængde af viden, om de små blade i plastikbægrene. Nå ja det, og at dræbersnegle gerne vil gnave i dem (ser det ud til).

Kærlig hilsen 

Marianne