Vi elsker begge to at være ude og have jord imellem hænderne. Han er vokset op på et landbrug på fyn, og jeg kender ikke nogen helt så effektiv med et roejern.. det jeg ville kalde et hakkejern. Selvom han også ville give mange meget yngre mænd seriøst baghjul, når der skulle vendes jord med en spade.
Vi kan snakke og kigge på blomster længe, men vi gør også tingene meget forskelligt.
Han forstår feks ikke jeg ikke vil bruge roundup i haven, at jeg helst ikke vil luge staudebedet med et hakkejern, at jeg starter dahliaerne op i potter indensdørs osv. Jeg forstå på den anden side ikke hans fasination af at hakke og rive, så hver staude er en ø for sig selv, med en halv meter jord omkring som et bølgehav af jord.
Alligevel finder vi ud af det. Han hakker og regerer ude ved vejen, får snakket med folk der går forbi og graver huller for mig, og jeg bestemmer over blomsterne selvom han også tit kommer med en han kan lide, og så finder vi sammen en plads til den.
Det eneste er jeg altid går og er bange for at han får ideer i staudebedet med det hakkejern.. det er jo en ren staudegyser for mig.
Lægerne gav mig ordre til at blive i min seng eller de indlagde mig da jeg var gravid med min sidste og jeg var virkeligt bange for det hakkejern, på frit spil ude i min have. Han var en fantastisk hjælp hele tiden og passede haven fint, jeg var jo fjollet. Han gør aldrig seriøs skade med vilje, men:
Han gør små ting for at drille og se hvor lang tid jeg er om at opdage det. Eksempeltvis dækker han iris rhiozomerne med jord... jeg børster dem fri.. han dækker dem igen, om og om .. hehe.
Han er en fantstisk hjælp med det praktiske og han kommer også og leger med børnene. Jeg håber han bliver ved med at være frisk. for han er blevet en del af familien.
Idag gravede han en del af mit grøntsagsbed til mine læggekartofler som jeg pinligt nok ikke har fået i jorden. Den eneste sjove sort i år er blå Vitelotte, som jeg ikke før har prøvet. Jeg har dog haft blå Congo som faktisk giver rigtigt godt, men som gemmer dårligt, blå congo har de smukkeste mørke stilke og lyslilla kartoffelblomster. jeg er spændt på hvordan det er med Vitelotte.
Jeg fået plantet gladiolous knoldene jeg havde gemt fra sidste år. I et virvar af farver og str. Nu får jeg at se hvad der sker, de ser i alle tilfælde sunde nok ud.
Jeg har også plukket blomsten af den ene rabarberplante, selvom det altid gør lidt ondt, den er egentligt temmeligt smuk.
Jeg går og overvejer om jeg skal trække de første rabarber nu eller vente lidt. Jeg kunne egentligt godt tænke mig at eksperimenterer med en rabarberkage, eller måske en rabarber sorbet?
Jeg har også delt nogle blomster og pottet dem op.
Jeg ved egentligt ikke hvorfor, men jeg gør det næsten hvert år, eller laver stiklinger af ting, bare fordi jeg kan. men på magisk vis er de næsten allesammen væk til efteråret. så er der lige nogen der gerne vil have, eller der er en bar plet et sted.
denne gang blev det til:
Adskillige af min ene hosta, som bliver næsten helt gul med hvide striber med tiden.
En geranium Rozanne.
to rabarber
et krøllet pil træ.
to potter med hemerocallis crimson pirate (spider)
Jeg laver nok også lidt potter med lilla drejeblomst, for den ene klump har bred sig lidt rigeligt i år. og måske lidt af de andre hosta. så er de der jo hvis jeg får brug for dem.
Jeg var også rundt og se til mine Clematis. Jeg købte to på plantemarkede sidste år.
The vagabond og Proteus.
Senere på året kom min svigerfar så med en hel blandet kasse, til næsten ingen ting. Jeg købte hele kassen, fik dem plantet og tænkte de jo nok ikke kom. Så jeg lagde ikke rigtigt mærke til hvad jeg satte. De lever så alle sammen, så jeg kan konstaterer at udover de står alt for tæt og skal flyttes nogle af dem til efteråret, så er jeg nu den lykkelige ejer af:
to ukendte fordi skiltet mangler, to Piilu, en the President, en comtesse de bouchaud, en Blekitny aniol, og en Nelly moser.
Det fejrede jeg så med at købe en clematis Rubens i Netto.
Den kommer forhåbentligt til at fylde så detligt meget, så jeg håber den gider kravle op i tjærnetræer, sno sig langs med tørrestativet, ligge sig henover skurets tag og måske en dag med tiden, svinge sig i syrenens grene.
Jeg håber du får en god havedag
Kærlig hilsen
Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar