tirsdag den 14. maj 2013

spire, iris, kirsebærblomster og konvaller

Min Kamelia mistede sine knopper, de blev brune nede ved bladkanten og faldt af, har jeg givet for lidt vand ? Jeg ved det ikke, men da jeg skilte knoppen ad, havde den et sart lyserødt skær, så jeg tror den er pink.  Snøft, jeg ville så gerne have set den.

Alle de små spire jeg ikke vidste hvad var for et stykke tid siden, viste sig at være massere af opiumsvalmuer og nogle jomfru i det grønne. Det er jo dejligt :)  så skal de bare tyndes ud, for de kommer i kolosale mængder. 



Jeg har delt min aller mindste iris, og de to af dem bliver gnavet i, nok af snegle, men idag tjekkede jeg nr. tre og se den blomstre for første gang siden den blev flyttet, jeg glæder mig, den har sådan en fin grønlig blomst. Jeg købte den på et lille plantebyttemarkede på Fredericia museum for fem år siden, men de vidste ikke hvad den hed.


Den ene af de iris jeg troede var gået ud, kommer nu.  Jeg købte den sidste år på plantemarkedet i Geografisk have, og nu har jeg så¨slået navnet op, det er statsblomsten fra Wisconsin og den er tilsyneladene truet og fredet. Det er lidt underligt at have i sin have i Danmark.


Vores kirsebærtræ er sprunget ud idag, det er bare et kirsebærtræ, men så smukt.


Min liljekobval står fint, men også gemt, jeg skal have den filtret ud af den akeleje som har sået sig selv midt i den. De har nu de sødeste diskrete blomster. Jeg er vild med de stribede blade. De er fine hele året, lidt ligesom hosta.


Blomsterne har nydt regnen, men imorgen ville jeg nu godt have det tørt nok til at kunne slå græsset :) så må det gerne regne om natten.

 Hav det virkeligt dejligt i dit liv idag
 Kærlig hilsen 
Marianne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar