mandag den 10. juni 2013

aftentur, lidt forskelligt og Iris (ja jeg er en plage med de Iris, men jeg elsker dem)


Jeg var ude at gå tur på volden i aftes og plukkede mig en buket, inden de får slået hele volden. 
Jeg er altid trist over at de slår volden allerede, for det er lige midt i det største blomsterflor de slår.
Ikke at jeg ikke forstår hvorfor det skal slåes, ellers blev det hele bare til brombærkrat og vildskov. men kunne de ikke lige vente en halv måned ?


En af mine prydløg som jeg faktisk er meget glad for. Den laver ikke så meget væsen af sig som de store kugleallium, men jeg ville ikke undvære dem.  Blandt andet fordi man aldrig er sikker på hvilken højde de lige laver, og det giver et vildt udtryk. Den blomstre rigtigt længe. og blomsten er yndig tæt på, men ikke så farvestrålende, så man skal opdage dens skønhed. Desuden er den spændende at følge i udspringet.
Den hedder Nectaroscordum siculum. Meget fansy navn. Jeg må indrømme jeg kalder den klokkeallium i daglig tale. Slemme mig.


Jubii, den har delt sig og sætter an til en blomst. Mit indkøb fra sidste års Geografisk havemarked. Før var der en fane og nu er der tre. Så må den da kunne lide sin placering i bedet. 
Jeg er altid nervøs når jeg planter nye blomster, for jeg ved jo ikke hvor de bedst kan lide at stå, og om de overhovedet kan lide min havejord. Jeg vil så gerne have de lever og trives, men det gør de jo bare ikke altid.
Blomsten skulle være Lilla. Jeg venter spændt. For jeg ved der også er en gulblomstrende form, og hvis den er gul, så er det flyttetid.


Mit ene martagonliljeløg det ser ret lovende ud. Det andet løg ser ikke nær så frisk ud i toppen. 
Jeg håber de kommer. Jeg gravede et dybt hul til dem. også dybere end jeg normal ville plante. liljedamen jeg købte den af, sagde den skulle tredive cm ned i orden.


Jeg har plukket toppen af en del af mine floks. og så stod jeg jo der og så på de grønne skud. 
nu har jeg prøvet at sætte dem i en potte med våd jord og sat dem i drivhuset, så må jeg bare vente og se om man kan stiklingeformere dem. 
Jeg har også tænkt mig at prøve med en rosengren drengene fik brække af min Jacques Cartier rose.
Jeg har lavet en stikling af en Nadia renaissance engang, men den havde desværre ikke lavet rodnet nok til at klare en dansk vinter. Det var ellers ret sjovt.


Den første Geranium Rozanne blomst er sprunget ud. Nu blomstre den fra nu til det bliver frost.


Så er der mine Iris.
Til venstre den orange/brune/bronzefarvede eller hvad man nu kalder den. Til højre Provencal.


 Et kig til Iris bedet.


De to her er pænere ved siden af hinanden end, Cardinal og Provencal er. Det skal jeg lige huske når de skal flyttes.


Provencal blomstre rigtigt fint, jubii.


Håber i nyder solen, og at jeres planter ikke lider for meget under det. Jeg har været nødt til at vande visse steder i haven. Jeg skal have sat vandtønder til alle nedløbsrør, tror jeg.

Kærlig hilsen 
Marianne






Ingen kommentarer:

Send en kommentar