onsdag den 5. juni 2013

køkkenhave, krydderurter og mad

 Det er den første sommer måned og haverne begynder så småt at folde sig ud. Jordbærene vokser til, og man kan købe de første sødmefyldte danske jordbær, hvis man ikke har været forudseende nok til at have sine egne i en mistbænk eller drivhuset. 
Jeg er ikke så forudseende, så jeg må betale, men de er der, mine egne jordbær. Fine grønne vedhæng under plantens tredelte blade.



Krydderurterne trives, og grøntsagsbedet viser da lidt farve, selvom det er lille. 
Noget af det der godt kan høstets nu er de grønne asparges, selvom det er lige på det sidste. Jeg tager ikke flere i år, selvom de frister.


Grøntsager skal bruges til noget, og det skal urter også.


Fyldte champignon:

Tag en bakke store champignon, og vask/skær jord af.
Bræk stilkene fra hattene, og læg hattene med hullet op ad, i et ildfastfad, som er smurt med lidt olivenolie.


Hak champignonstilkene sammen med to rensede snackpebre og et stort fed hvidløg.


Tilsæt hakkede urter fra haven.
feks.
 Ti Ramsløgblade 
Fem små kviste Rosmarin. 
Fem små kviste Estragon.
En lille kvist Lavendel.
En spids af  en kvist Vintersar
Tre blade af Salvie
Otte små kviste timian.


Steg urter og champignonstilk/peber blandingen på panden i kort tid. 
Tag det af varmen og bland noget godt revet ost, salt og peber i blandingen.
Læg blandingen ned i champignonhattene og drys evt. lidt mere ost ovenpå.
Bag i ovnen på midterste rille, ved 180 grader til osten er boblet op og begynder at blive gylden.



og så kan man jo liiiiige...





koge nogle lækre majs og grønne asparges i lidt saltet vand
eller pakke nogle Asparges i noget bacon og bage det på et fad i ovnen sammen med champignongerne



 Koge nogle nye kartofler med den vaskede skræl på, eller lave en salat af små friske salat blade og nye jordbær, med en simpel dressing af salt, peber, balsamicoeddike, og olivenolie.
Maske riste lidt pinjekerner
og et godt stykke kød. 
evt. lige lave lidt sovs...måske med lidt flere krydderurter
Eller bage et urtebrød.
Og sætte sig ned, og nyde at moder jord er gavmild.



Hav en rigtig dejlig dag
Kærlig hilsen 
Marianne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar