Min pæon sprang egentligt ud i forgårs, men lyset blev ved med at gøre billederne underlige i farven, ligegyldigt hvordan jeg placerede kameraret. Så jeg ville ikke sætte dem på bloggen, men idag lykkes det.
Jeg købte den for tre år siden hos staudefeen, nedsat fordi den så lidt sølle ud. Men se lige de fuldstændigt vidunderlige kontraster og de støvdragere. Den er så dramatisk og alligevel yndig. En rigtig storøjet dame.
Nu må den så bare godt finde på at sætte flere blade næste år. det her er en skønhed som gerne må blive fyldigere.
For fire år siden fik jeg nogle iris Germanica af min svigerfar som var blevet kasseret.
Jeg er forholdsvis sikker på at denne ret svenskfarvede skønhed er en Cayeux variant kaldet Haut les Voiles
Jeg syntes den er så overdrevet at den er skøn, men som min storesøster lidt forsigtigt sagde
" syntes du ikke den er lidt for meget?"
ehhh... nææ...
Nogle blomster er skønne i deres enkelthed, andre for symmetri eller fantastisk tilpasning.
Iris må gerne være fuldstændigt vildt meget for meget. Det er det Iris kan. Det er ikke Greta Garbo der går på scenen når en iris germanica springer ud, det er Marilyn Monroe, med glimt i øjet.
Jeg var en tur på stranden. Det er altid hyggeligt.
Fantastiske blå farver.
Hav en rigtig dejlig dag :)
Kærlig hilsen
Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar