Jeg var ude og kigge på roser, og kom til at brække den eneste knop i min ene blå rose af (de siger blå, men den er nærmest grålilla)
Den hedder the Scotsman.
Vi har haft uhyggeligt meget hård regn. Aldrig har jeg set så mange regnskadede rosenknopper.
de to roser herunder er den samme råhvide rose (ved ikke hvad den hedder, den stod her)
Det er faktisk så slemt, at jeg har svært ved at genkende mine roser. De ser forkert ud stort set allesammen.
Jeg tror nok det her er min Clair renaissance, men jeg er helt ærligt ikke sikker, her inde i huset, hvor jeg kigger på billederne.
Schloss Eutin er ved at springe ud, den har den mest smukke opbygning og helt specielle farve.
Jeg syntes egentligt ikke Karen Blixen plejer at være slem til at få regnskader, men jeg måtte helt ned ved bunden af rosen, for at finde en der ikke var helt rødlig.
Jaques Cartier og Valmuerne klær hinanden. Synd jeg fik skadet løvet med det sæbevand.
Selv Memoire har regnskader, noget jeg ikke tror jeg har observeret før.
Jeg fandt en Cindarella rose langt nede ved jorden der lignede sig selv. (Den er lidt vild i væksten, men skøn.)
Her er så en rose jeg vidste jeg måtte have, inden jeg overhovedet havde set den.
Den hed noget i retning af rose of scent and beauty ( jeg kan ikke huske det præcise navn) indtil den langsomt skiftede navn til Souvenier de la Malmaison.
Grunden til navne skiftet skulle være, at tidligere kejserinde af Frankrig, Josephine, gav den russiske kejser nogle eksemklarer af rosen med hjem, efter at have haft ham på visit på Mailmaison, for at bede om hjælp til at betale hendes regninger og gå i forbøn for Napoleon.
Den russiske kejser kaldte den, hans minde om det skønne malmaison, og derfor skiftede den navn.
Jeg syntes historien var så spændende at jeg måtte have den rose, uden nogensinde at have set den.
men den skuffer ikke. På nær i regn.
Blomsterhovederne kan ikke fordrage regn. De rådner.
Det er forøvrigt et fænomen jeg har observeret ved andre fyldte historiske roser.
Heldigvist regner det ikke hele tiden.
Den dufter skønt.
Her er en af de smukkeste hvide roser, perfektion som porcelæn, og den hedder da også Royal Copenhagen.
Hvad kan jeg sige.. den kan ikke lide regn. Den misfarver utroligt nemt. Så knopperne ser ud som om rosen er pink og ikke ren hvid. Men jeg glæder mig alligevel til den springer ud.
Dens knopper er begyndt at se underlige ud. Det er faktisk tilfældet med en del af mine roser i år, og jeg tænker på om de er syge. Eller jeg bare ikke har set de var sådan før ?
William Shakespear rosen gør det også. men blomsten folder sig ud. bare på en slags fladmast måde.
Min mors ynglingsrose i haven. og jeg aner ikke hvad den hedder. den har næsten ingen torne, så den er nemt at klippe. og en meget kraftig oprejst vækst.
Så er der selvfølgeligt trofaste Stanwell perpurtual, som stadigtvæk blomstre, dog ikke så meget som før.
En anden af min mors gule roser. også uden navn. Der findes nok ikke andre roser helt så gul som den.
Stort set ingen af min mors roser dufter, og det er lidt trist syntes jeg. alt den perfektion af form og så ingen duft.
Den sidste af min mors roser der blomstre nu. Ret fin abrikos farve.
Den er opstammet og hele den ene siden af kronen gik ud i vinter, så nu ser det ret ynkelig ud.
Jeg håber den kan reddes.
Hun er meget glad for den, det var en mors dagsgave fra min lillesøster.
Da jeg ikke aner hvad den hedder, kan den være svær at erstatte, og den sentimentale værdi ryger jo i alle tilfælde ved en udskiftning.
Ja, det var så lidt af de roser der blomstre i haven nu. Der burde være flere, men det fik det store menneske monster kaldet Marianne jo ødelagt. Der er faldet nok hundrede knopper af. svedet af sæbevand i solen.
Stakkels blomster, jeg hader når der sker noget med dem og jeg ved det var mig der er årsag til et andet levende væsen lider.
og jo, jeg ved godt det bare er en blomst, men alligevel.
Det skete jo ikke af en fornuftig årsag, som at jeg var sulten eller noget.
Pas godt på dig og dine idag.
Kærlig hilsen
Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar