Idag fik jeg luget det store rosenbed, fjernet de forbistrende snerler rundt omkring i haven, stillet blomster hvor de skulle plantes, vandet og sprøjtet alle roserne med sæbe. Det er uhyggeligt så glade og livlige bladlusene er. Og de vil allesammen bo på mine roser, føles det som om.
Dette er blomsten jeg glæder mig til at se imorgen. Det er ikke Provencale, men en mere bronzefarvet Iris.
Jeg glæder mig til at se den udsprunget og sammenligne de to. Jeg ville ikke være overrasket, hvis den her stammer fra Provencale. Jeg finder dog nok aldrig ud af det, for dennne kom uden navn.
Den første Clematis blomstre. Mr. President. jeg vil se om jeg ikke kan få et bedre billede af den imorgen.
De første Jordbær er begyndt at vise en lille smule farve.. MUMS!
Man snakker om gode makkere.. blomstrende purløg og rød melde er gode makkere i mit grøntsagsbed :)
Jeg overvejer faktisk at bruge rød melde i blomsterbedende som kontrastplante. Dens farve er udsøgt. Jeg kan også godt lide smagen.
Den første af de overvintrende Fuchsia er sprunget ud.
Den helt almindelige haveiris Sibirica er sprunget ud. Den er så smuk.
Jeg har fire forskellige kongelys ( verbascum mener jeg de hedder) i haven, men denne er suverænt min ynglings.
Jeg ville ønske den ville så sig, men det ser ikke ud til det er noget den har lyst til. Høj, strunk, smuk farve og mget lang blomstringstid.
Den er skøn i buketter.
Denne iris er ikke så høj, og var en gave fra min mor. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er sød med kontrasten i farverne.
Og så er der min elskede Provencale. Skøn i solskinnet og i det begynden tusmørke.
den har en perfekt form, skøn farve, og spændende kontraster. Og jeg kan godt lide dybden i blomsten.
Blomst lille iris, blomst og hold længe. Så er du sød.
Cardinalen står lige bag ved provencale, og selvom den er skøn, så kommer der lidt grimme stedsøster over det. På trods af at farverne egentligt ikke er grimme sammen.
Hav en dejlig havedag.
Jeg håber jeg også får det. Jeg var fjollet og faldt ned af trappen, så ved ikke hvor meget det bliver til imorgen.
Kærlig hilsen
Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar