tirsdag den 25. juni 2013

En gave, Sedum, det varmt farvede bed, kyllinger og Herkules.

Jeg fik en gave af en dame nede af vejen. 
Jeg gav hende nogle planter i foråret, og så kom hun og forærede mig disse fine små svampe, hun selv har lavet. 
Hattens farve passer fint til Geranium Rozanne som står og blomstre i bedet.
Min søn og jeg syntes de er rigtigt fine, og det er hyggeligt at få noget så personligt.


  Der er sat tre Rozanne i bedet som var nydelte planter sidste år, og i år fylder de to kvm. De snor sig imellem stenbræk og hosta.
Det er dette bed jeg gerne vil have Martagon liljer i. 
Jeg tror virkeligt de ville være fine der midt på bakken.


Jeg har tre forskellige sankthansurt eller Sedum i haven.
De to er to nuancer af rød.
Det vil sige de burde være det, og ville være det, hvis der var noget sol. 
Den mørkeste af dem er den røde farve, den lyse normalt ville være. Den der burde være lys rødlig er grøn.
Sol  vær sød og kom og skin på mine sedum!


Min datter sidder tit og filmer med mig når jeg luger. Jeg nænner næsten ikke at arbejde, når hun sidder der og smiler hver gang jeg ser på hende. 
Af samme grund bruger jeg altid havehandsker, så er det hurtigt lige at smutte hen og hygge lidt. 
  

Man kan ikke rigtigt se på bedet lige nu, at blomsterne er holdt i rødtonede, gule og orange. Det er bladene der gør bedet fortiden.
Men jeg glæder mig til Liljer, Dahlia og dagliljer springer ud. 





Jeg har købt en græs til femten kr. ´Der står bare græsmix fra 22-180 cm. gad vide hvad min bliver ?
  

Min mand er en klog mand, der kender mig. Han gav mig liljer med knold på. De dufter fantastisk og skal klart ud i bedet efter blomstring.


Min Herkules rose er sprunget ud, jeg elsker den rose. Dejlig duft, man ved aldrig hvilken farvetone den er, smukke blade og dejlig stor.


Der er kommet seks små dværgmaran kyllinger idag. Billedet er ikke særligt godt, for som i kan se var de to kyllinger ikke helt tørre endnu. Så mor høne skulle tilbage og hygge med dem.


Hav en dejlig dag.

 Kærlig hilsen 
Marianne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar