Idag sprang en lille ny frøling ud. Den er tydeligt barn af den gule akeleje med lyserød midte som gik ud i vinters, udover den er omvendt. Sart lyserøde dækblade, med lysegul midte.
Den er fin og yndig, og skal klart flyttes fra mit irisbed om i det gule bed.
Faktisk er der noget der skal gøre i det bed.
De Rozanne geranier jeg satte sidste år elsker det nye bed, og skygger alt for meget i deres nye kæmpestore form.
Selvom den blå jakobstige er skøn sammen med de blå iris, knopurt, og Akeleje, så er der noget der skal væk, for de skygger også for meget for irisne. Spørgsmålet er: skal Irisne flyttes eller resten ?
Det her er det Erling er rigtig rigtig god til i haven.
Manden er en ørn med et hakkejern og en rive (og til at vende jord med en spade).
Det er ham der holder det stykke jord der er ud til vejen, og det er nydeligt revet og hakket altid.
Roserne står lovende.
Deres vækst er meget forskellig, selvom de er plantet næsten samme størrelse, det samme år.
Jeg syntes også det er utroligt så stor forskel der er på rosernes blade.
Hav en god aften
Kærlig hilsen
Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar